Tre kokkehuer

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Hvis det er sandt, at man sover godt efter veludført gerning, er der grund til at tro, at de kommunale lønmodtageres forhandlere vågnede friske og veludhvilede. Det er nemlig ikke noget dårligt resultat, der er opnået,' skriver journalist Ivan Enoksen i pædagogernes fagblad 'Børn og Unge' den 6. marts.

'Penge-mæssigt er det faktisk det bedste siden 1987,' skriver han.

'Hvis det havde været en mad-anmeldelse, ville KTO-forliget (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Redaktionen) - alt taget i betragtning - have fået tre kokkehuer. Med pil opad,' lyder Ivan Enoksens konklusion. Han har skrevet om overenskomstforhold i et par årtier.