Af Per Thornberg

Når jeg anbefaler et ja, så sker det primært på baggrund af en vurdering af det samlede forhandlingsresultat sat i forhold til de krav, som kongressen på medlemmernes vegne opstillede i oktober 96. Jeg mener, at formanden har forhandlet et flot resultat hjem til medlemmerne.

KTO-forliget:

Den generelle lønramme er større end forventet. Vi har fået sat vort fingeraftryk på rammeaftalen for eventuelle nye lønformer og vort fodaftryk på aftalen om decentral løn, som nok udbygges, men som er belagt med aftaleret til kredsene ('fedterøvstillæg' er væk), stor grad af organisationsopdeling og dermed garanti for, at DLF får sin forholdsmæssige del af lønsummen. Forbedrede barsels- og omsorgsregler. LC-forliget:

Her har vi stort set fået vore krav forhandlet hjem. Vi er kommet igennem med det centrale krav om lønstigninger til lærerne på slutløn (39) og til vore unge kolleger på de nederste løntrin (23-24 og tillæg på de fem første trin), også børnehaveklasselederne har fået pæne lønforbedringer på begyndelsestrinene. På arbejdstidsområdet er prøveaftalen blevet forbedret, medens vi desværre ikke kom igennem med kravet om ret til ikke-disponeret tid til alle lærere.

Konflikt?

I min anbefaling til at stemme ja indgår naturligvis også en vurdering af, om DLF ved en konflikt kan samle medlemmerne om et konflikttema omkring den decentrale løn, og om vi kan skabe en folkelig opinion, der sammen med vor konflikt kan tvinge arbejdsgiverne i knæ, så vi som kommunalt ansatte kan få en særordning på den decentrale løn. Det tror jeg ikke på.

Et ja er altså også et nej til konflikt!