Skal vi acceptere, at en stadig større del af vores løn skal udmøntes decentralt på baggrund af mere eller mindre tilfældige funktioner eller kvalifikationer, når vi er utroligt enige om, at dette lønsystem ikke passer til vores arbejdssituation?

Den decentrale løn stiger med 46 procent. Før var det 0,48 procent, nu vil det blive 0,70 procent af den samlede lønsum, der udmøntes decentralt. Tallene er forholdsvis ligegyldige. Det drejer sig om princippet. Godkender vi denne lønform, vil andelen uden tvivl stige betydeligt fremover.

Vi får langt mindre ud af overenskomsten end de øvrige organisationer. Skal vi derudover acceptere at få presset et lønsystem ned over os, som vi er så inderligt imod? Jeg havde håbet, at hovedstyrelsen ville have taget ansvaret for at fastholde en af vores kronjuveler - lønpolitikken. Nu bliver det desværre medlemmernes ansvar.

Decentraliseringen går igen på arbejdstiden. Flere generelle problemer skal nu løses i den enkelte kommune, og skoleaftaler favoriseres yderligere.

Naturligvis nytter det at stemme nej. Arbejdsgiverne har ofte erklæret, at et lønsystem nødvendigvis skal være accepteret af de ansatte.

Et markant nej vil understrege, at vi ikke accepterer dette lønsystem. Gennem nye forhandlinger skal vi sikre, at vores løn udmøntes på en fornuftig måde.

Arbejdsgiverne ønsker en stadig større del af lønnen udmøntet decentralt som kvalifikations-, funktions- og resultatløn. Det er nu, vi skal forhindre den udvikling. Vi skal ikke igen acceptere en udvikling, der forringer vores arbejdsplads. Lad os med et nej understrege, at arbejdsgiverne bliver nødt til at tage vores synspunkter alvorligt til gavn for os og for folkeskolen.