De uproduktive årsværk

En bekendt i et af ministerierne fortalte mig forleden, at der dér som alle andre steder var flittige, dygtige og opfindsomme medarbejdere, men også nogle, der var mindre ideelle. Ledelsen havde lidt svært ved at få hul på problemet og talt det igennem med de medarbejdere, der sådan set godt kunne præstere mere. Og så hyrede man et konsulentfirma til at gøre det ubehagelige arbejde.

Da folkene udefra skulle sætte ord på de svage medarbejdere, valgte de betegnelsen de uproduktive årsværk. Man kan diskutere, om det er en skånsom løsning, eller om den er brutal. Umiddelbart ser udtrykket ud til at være et klokkerent eksempel på politisk korrekthed; men efter min mening repræsenterer den tilsyneladende hensynsfuldhed en vaskeægte dehumanisering. Du er ikke et menneske, men et årsværk. I virkeligheden er det nådigere at kalde et menneske dovent og udygtigt end at gøre det til en svagt fungerende enhed.

Hvis man i en stor virksomhed foretager større beregninger, kan man måske konstatere eksistensen af 44 uproduktive årsværk, foretage en strukturrationalisering og en konkurrencebetinget tilpasning til markedssituationen med deraf følgende trimning af personaleressourcerne - og den påfølgende slankning af arbejdsstyrken tager sig næsten ud som en ædel handling, som en gymnastik - et modeudtryk for systemtænkere.

Det kan da også være nødvendigt at afskedige medarbejdere, og det kan være rimeligt at se nærmere på dem, hvis indsatser er af begrænset værdi. Men mennesker er ikke blot funktioner - og i pædagogisk praksis er det umuligt at skelne.

Militærfolk taler om materiel og personel, vi andre om materiale og personale, og vi vil aldrig lade overlærer Frederiksen, der har kendt bedre dage, ende som et uproduktivt årsværk.

Professor Higgins