Kære Bjarne Danielsen.

Tak for dit indlæg. (i Folkeskolen nummer 11) Som du ganske rigtigt anfører, kører der i medierne ofte en ganske relevant debat om folkeskolen - og en sådan debat er vigtig. Dit indlæg viser så til gengæld, at hér hører vores enighed op.

Lad mig for det første slå to ting fast: Jeg har ikke udråbt mig selv til ekspert, det må stå for journalistens regning. Dernæst: Jeg oplever mig ikke som fjernt placeret fra skolens liv; jeg har arbejdet i skoleregi gennem de sidste 20 år.

Når jeg udtrykker, at 'skolen har sovet i timen', så har denne udtalelse baggrund i det historiske faktum, at man allerede for 10-12 år siden begyndte at tale om 'den ny børnekarakter' og de vanskeligheder, den kunne skabe for blandt andet læreren i skolen. Når så den selv samme debat dukker op i dag og med fornyet styrke, kan dette tilskrives, at vi stadig ikke i tilstrækkeligt omfang har medtænkt børns liv, den ny familiestruktur med videre. Og at påstå, som du gør, at læreren ikke er tilbøjelig til at 'skyde skylden' på forældrene, må vist bero på en fantastisk evne til at abstrahere fra faktum, at i det mindste mediedebatten bærer stærkt præg af ønsket om at placere ansvaret et andet sted end i skolen.

Naturligvis gør mange lærere og pædagoger et stort og prisværdigt arbejde med børnenes sociale miljø- med opdragelse og dannelse. De er opmærksomme på, hvad der sker børnene indbyrdes. Men der er stadig medarbejdere, der mener, at det ikke er deres opgave at være 'omsorgspersoner' for børnene, som fralægger sig ansvaret.

En sådan indstilling er udtryk for, at man bygger sin funktion på et forkert verdensbillede. Medarbejderne véd det sikkert godt, men de handler ikke på deres viden. Deres opmærksomhed er i alt for ringe grad vendt mod barnets sociale trivsel og adfærd.

Skolen er underlagt nogle udefra kommende påvirkninger, hvorfor den ikke kan løse problemer med børns sociale trivsel alene. Den er afhængig af forældrenes aktive deltagelse i børnenes skolegang og af politikernes positive opbakning og kritik, der ikke er baseret på fordomme og mistillid. Men skolen kan med et aktivt engagement i mange tilfælde gøre sit til, at den bliver en bedre arbejdsplads med et godt socialt klima for alle.

John Aasted Halse

cand.pæd.psych., Farum