Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Niels Munkholm er blevet ny formand for Odense Lærerforenings godt 2200 medlemmer.
Det skete efter kampvalg mod Bo Tryggedsson, som var konstitueret formand. Niels Munkholm fik 201 stemmer, mens Bo Tryggedsson fik 176 stemmer på generalforsamlingen i forrige uge.
Syv af kredsstyrelsens ni medlemmer pegede på Niels Munkholm som ny formand efter Jens Vibe Michelsen, som nu er pædagogisk konsulent i Århus Kommune.
Bo Tryggedsson overvejede efter formandsafstemningen kraftigt, om han ville fortsætte som næstformand. Men med 2200 stemmer blev han en klar topscorer, da der skulle vælges styrelse og kongresdelegerede, der siden opstiller en næstformandskandidat, som generalforsamlingen så vælger.
Den næste valgte til styrelsen fik 1100 stemmer.
Odense Lærerforening fik foruden ny formand også fire nye styrelsesmedlemmer.