Prisen for folkepensionen til tjenestemænd var før 1994 ét samordningsfradrag per folkepension. Dette gjaldt også for efterlevende ægtefæller efter samgifte tjenestemandspensionister. De fik egen pension, ægtefællepension og én folkepension.

Fra januar 1994 blev samordningsfradraget indregnet i pensionen. Ægtefællepensionen blev beregnet af denne lavere pension med det indregnede samordningsfradrag. Den efterlevende ægtefælle får derved to indregnede samordningsfradrag og kun én folkepension. Ordningen træder i kraft efter 2001 og betyder cirka 30.000 kroner mindre per år end efter nuværende ordning.

Det indregnede samordningsfradrag i pensionen reguleres ikke ved ændringer i folkepensionen. Dette var tilfældet tidligere. Tjenestemandspensionen hæves ikke længere automatisk, hvis for eksempel folkepensionens grundbeløb formindskes.

Prisen for folkepension til tjenestemænd er vedtaget af Folketinget efter forslag fra finansministeren på trods af protest fra Danmarks Lærerforening. Skal det ændres, er det ikke nok at nævne det i et læserbrev. Det skal hele ovennævnte lange vej tilbage.

Der er også mere end det, der skal forbedres, for eksempel procenterne til udregning af pensionens størrelse og fordelingen af lønstigningspuljen. Hvis udregningerne efter den nye lov giver ringere resultat end efter den gamle lov, bør tjenestemanden frit kunne vælge den bedste løsning.

Med andre ord: Tjenestemandens pensionsreform skal genforhandles. Men først skal kongres og hovedstyrelse vindes. Vi er med der, men vi er de få, og vi har forsøgt mange gange. Det dobbelte samordningsfradrag var således med fra starten i 1969. Gennem forhandling belv det afskaffet dengang. Så på det punkt er den nye pensionsreform en slags overenskomstbrud.

Peter Bruun

Roskilde

kongresdelegeret for fraktion 4