Lærernes efter- og videreuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole kommer fra årsskiftet sandsynligvis ind under Åben Uddannelse, der bygger på princippet om brugerbetaling.

Lærerne eller deres arbejdsgiver skal herefter betale for uddannelserne. Gebyret kommer til at ligge et sted mellem 20 og 80 procent, alt efter hvor meget staten giver i støtte via taxameterordningen.

Kommunerne får øgede bloktilskud til udredning af den nye udgift til lærere på efteruddannelse 'men vil alle kommuner bruge de ekstra penge til formålet,' siger formanden for De studerendes Råd på Danmarks Lærerhøjskole, Jørn Mohr.

For de i øjeblikket cirka 3.000 kandidatstuderende, som næsten alle studerer i deres fritid uden nogen form for tilskud, er den nye ordning intet mindre end en katastrofe.

De studerer i gennemsnit 10 timer om ugen per studieenhed ved siden af lærerarbejdet og familielivet, oplyser Danmarks Lærerhøjskole. Dertil kommer udgifterne og tiden til transport.

Kommer der så et årligt gebyr oveni til læreanstalten, der antageligt skal tælles i fire cifre, så er det nemt at forudse, hvad der sker: Studenter vil i hobetal stå af uddannelsen, og ikke ret mange nye vil gå i gang med at læse til cand.pæd. eller cand.pæd.psych. på de vilkår.

Mindre til forskning

Det vil desuden få en katastrofal virkning på forskningsmiljøet på lærerhøjskolen. Forskningsbevillingen på omkring 40 millioner kroner om året er historisk primært begrundet i kandidatproduktionen, og falder den, falder også kronebeløbet.

- Vi frygter, at færre kandidatstuderende kan medføre en lavere forskningsbevilling, siger administrationschef på Danmarks Lærerhøjskole, Jan Schlegel.

- Ligeledes frygter vi, at færre studerende vil indsnævre vores rekrutteringsgrundlag til forskerstillingerne på lærerhøjskolen.

En lavere kandidatproduktion vil endvidere være en katastrofe af paradoksale dimensioner for seminarierne.

Seminarielærernes gennemsnitsalder nærmer sig hastigt pensionsalderen, og i de kommende år vil der være efterspørgsel efter lærere i hundredvis.

Er der ingen læreruddannede cand.pæd.'er på markedet, står kandidaterne parate fra universiteterne, der ikke har specielt forstand på folkeskolen.

- Det er svært at forestille sig, at kommunerne vil være fremsynede nok til at betale de kandidatstuderendes uddannelsesgebyr. De har jo ingen garanti for, at den færdiguddannede kandidat bliver i kommunen, snarere tværtimod. Den stilling, han eller hun søger, vil ofte være udenbys hos en anden arbejdsgiver, siger Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i DLF.

Han mener, at en indførelse af brugerbetaling i sidste instans kan medføre en nedlæggelse af kandidatuddannelsen på lærerhøjskolen.

- Det er en meget uheldig udvikling, der tegner sig. For inden så længe vil seminarierne nærmest skrige efter nye lærere, og de bedst egnede er nu engang dem, der har deres udgangspunkt i folkeskolen, tilføjer Jørgen Stampe.

Det eneste spinkle lys i mørket kunne være cand.pæd.psych.-uddannelsen.

- Enkelte kommuner vil måske være interesseret i at investere i uddannelsen af en skolepsykolog, men igen: Hvis de ikke gør det, så går jobbet til en universitetsuddannet, der ikke har en praktisk, professionel indsigt i skoleverdenen, siger Jørgen Stampe.

Nyliberalistisk princip

En udtyndning af forskningsmiljøet vil ikke mindst få katastrofale følger for efteruddannelsen af lærerne.

- Set i forhold til de titusindvis af børn og unge, der går igennem folkeskolesystemet, er det i forvejen grotesk få forskningsmidler, der afsættes til formålet, påpeger Jørgen Stampe.

- Skæres der så yderligere i disse midler, så vil der ske helt uacceptable forringelser af lærernes efteruddannelse. Det er ikke dét, der er brug for i en tid med ny folkeskolelov og stigende forventningspres fra forældrene.

Årsagen til de nye ordninger, der tegner sig, er finansloven, som blev aftalt i november sidste år, hvor der blandt andet blev indgået forlig om en reform på Voksen- og Efteruddannelsesområdet (VEU).

Det politiske sigte med reformen er socialdemokratisk i klassisk forstand, nemlig at give de kortuddannede bedre muligheder for alment kvalificerende efteruddannelse gennem Åben Uddannelse.

Men det finansielle princip i det åbne uddannelsessystem er nyliberalistisk i den forstand, at efterspørgslen skal bestemme uddannelsesinstitutionernes udbud af kurser.

Kursisterne, eller deres arbejdsgiver, skal selv betale undervisningen i et omfang, der kan svinge mellem 20 og 80 procent, alt efter hvad staten i de enkelte tilfælde beslutter sig til at yde i støtte via taxametersystemet.

Taxamestersystemet bliver derved et prioriteringsinstrument fra centralt hold. Ud fra en politisk vurdering og prioritering kan staten skrue op og ned for blusset på de enkelte uddannelser og uddannelsessteder.

I det store reform-spil er lærernes efter- og videreuddannelse blot en lille brik. Men set med lærerøjne jo en afgørende brik, der handler om kvaliteten i den danske folkeskole.

De umiddelbare økonomiske konsekvenser for lærerne står i dag nogenlunde klart. Reformen kommer ikke til at koste den enkelte lærer på efteruddannelse noget. Kommunen måæde kursusafgiften til lærerhøjskolen og får kompensation over bloktilskuddene.

Det skrev finansminister Mogens Lykketoft allerede i november i et læserbrev i Folkeskolen nummer 44.

'Kursusafgifterne afspejler, at disse uddannelser (åbne uddannelser, red.) ikke alene er til gavn for samfundet. Mere jobspecifikke og virksomhedsrettede efteruddannelser er også til fordel for arbejdsgiverne og den enkelte. De kommunale arbejdsgivere vil selvfølgelig blive kompenseret for denne merudgift af staten,' skrev Mogens Lykketoft.

Kompensation ikke meget værd

Undervisningsminister Ole Vig Jensen underbygger denne garanti om kommunal betaling af afgiften til lærernes efteruddannelse i et svarbrev til Danmarks Lærerhøjskole den 26. februar i år.

'De offentlige arbejdsgivere vil naturligvis blive kompenseret for merudgiften ved medarbejdernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse efter omlægningen af aktiviteterne til Åben Uddannelse,' skriver Ole Vig.

Jørn Mohr giver ikke meget for kompensationsgarantien til kommunerne.

- Kompensationen er ikke øremærket, hvilket betyder, at Danmarks Lærerforenings lokalkredse skal slås med ældreområdet og kloakudvalget om pengene, siger Jørn Mohr.

- De gode kommuner, der i dag sender forholdsvis mange lærere på efteruddannelse, vil tabe penge på det nye system, mens discount-kommunerne vil tjene på det. Det er barokt.

Omlægningen af lærerhøjskolens uddannelsesvirksomhed til Åben Uddannelse skal ske den 1. januar 1997 eller senest den 1. august 1997, anfører Ole Vig videre i svarbrevet til lærerhøjskolen.

Han er mere upræcis, hvad angår de kandidatstuderende og forskerne.

'Særligt hvad angår jeres bemærkninger om sammenhængen mellem studieaktivitet og forskningsbevillinger, gør jeg opmærksom på, at kandidatproduktion kun udgør en af de parametre, der indgår ved fordelingen af forskningsbevillinger. Også aktiviteter under Åben Uddannelse indgår i grundlaget,' skriver han.

Begrebsforvirring

Lærerhøjskolen har endnu ikke modtaget en officiel meddelelse, der klart fastslår, om man skal ind under Åben Uddannelse.

Men rygterne svirrer i korridorerne mellem Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Finansministeriet og lærerhøjskolen.

- Efter alle forlydender at dømme, så kommer såvel efteruddannelses- som videreuddannelsesvirksomheden på lærerhøjskolen ind under Åben Uddannelse fra næste år, siger uddannelseschef ved Danmarks Lærerhøjskole, Chresten Kruchov.

Kontorchef i Undervisningsministeriets Universitetsafdeling, Henrik Helsted, siger, at så vidt han er orienteret, er der endnu ikke taget endelig stilling til, om de kandidatstuderende skal ind under Åben Uddannelse.

Han tilføjer, at der i bemeldte korridorer hersker en del begrebsforvirring om, hvad videreuddannelse er i forhold til efteruddannelse i lærerhøjskole-sammenhæng.

- Men følger man princippet i Voksen- og EfterUddannelsesreformen, så hører kandidatuddannelsen under Åben Uddannelse, fastslår Henrik Helsted.