De danske skoler er dårligere end skolerne i de øvrige nordiske lande til at flytte rundt på elevernes sociale bagage og bryde med den sociale arv. Det viser Pisa-undersøgelsens sammenligninger af de nordiske elever.

Pisa har undersøgt sammenhængen mellem, hvor gode eleverne er til at læse og forældrenes uddannelse. I ingen af de nordiske lande spiller forældrenes uddannelse så stor en rolle som i Danmark.

Det resultat har overrasket en forsker, som selv har undersøgt, hvordan dygtige og mindre dygtige elever klarer sig efter skolen.

'Jeg er jo ikke forbavset over at se - også i Pisa-undersøgelsen - at den sociale arv findes. Det har været kendt længe, at der er en sammenhæng mellem blandt andet forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, og hvor godt børnene klarer sig i skolen. Men det er tankevækkende at se, at de andre lande faktisk kan bryde det mønster i langt højere grad end vi', siger Poul Skov, forskningsleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Vi synes jo ikke, at det er retfærdigt, at nogen skal være mere eller mindre forudbestemt til at klare sig dårligt. Derfor er det tankevækkende at se, at den sociale arv åbenbart ikke behøver at slå så markant igennem', mener Poul Skov.

Han foretog selv for nogle år siden en undersøgelse, som viste, hvordan unges uddannelses- og erhvervsvalg hænger sammen med, hvordan de klarer sig i skolen.

Den sociale arv har altid eksisteret. Tidligere på den måde, at den dreng, hvis far var smed, også selv valgte at arbejde som smed. Herremandens søn blev selv herremand.

I dag er det ikke så let at se. Men begrebet social arv blev opfundet i 60'erne som en betegnelse for det fænomen, at børn stadig har en tilbøjelighed til at havne nogenlunde samme sted på samfundsstigen som deres forældre.

Der er dog ikke tale om, at man så kan forudsige resten af Sørens og Mettes liv ved at se på deres forældre. Der er mange eksempler på mennesker med problemer, som ikke slæber en tung social arv med i skoletasken. Og omvendt findes der også mange voksne med en belastet baggrund, som klarer sig fint senere i livet.

'Det er vigtigt at understrege, at social arv handler om en statistisk sammenhæng. Man skal ikke - og kan heller ikke - konkludere noget for det enkelte barn, man møder. For det betyder utroligt meget for børn, hvilke forventninger vi møder dem med. Også af den grund skal man være forsigtig med begrebet'.

Store forskelle i Danmark

I alle de nordiske lande har man en politisk målsætning om, at skolen bør være med til at bryde den sociale arv og dermed medvirke til større lighed i samfundet. Og i de øvrige lande ser det også ud til, at det sker - i hvert fald til en vis grad.

Undersøgelsen opgør elevernes læsning i point, og her kan man aflæse forskellene. For eksempel scorer danske elever med en mor, der har en 10.-klasse-eksamen, 447 point på læseskalaen. Mens elever, hvis mor har en videregående uddannelse på mere end to år, scorer 531 point, altså 84 point mere.

Sammenligner man med Finland, er forskellen på de to gruppers dygtighed til at læse kun 34 point. Og i Sverige er forskellen 37 point.

'Man kan ikke omregne tallene i procenter. Der er tale om et pointsystem. Men relativt kan man sammenligne forskellene mellem de børn, hvis forældre har en længere uddannelse, og de børn, hvor forældrene ikke har. Og her er tendensen klar. Forskellen er meget større for danske børn end for nogen af de andre', siger Poul Skov.

Han mener, at selv om det handler om læsning, kan man godt konkludere på det faglige niveau for børnene generelt. Statistisk er der den sammenhæng mellem at læse godt og i det hele taget have et højt fagligt niveau i skolen.

Pisa har også opgjort sammenhængen mellem forældrenes stilling og børnenes læsning. Her ser tallene nogenlunde ens ud i Danmark, Norge og Sverige. Mens Finland og Island ikke har en stærk sammenhæng.

Men alt i alt vejer forældrenes uddannelse tungest, konkluderer Pisa-undersøgelsen.

Poul Skov kan ikke forklare, hvorfor den danske skole får så anderledes resultater i forhold til de øvrige nordiske landes.

'De danske resultater viser sig at være meget spredt, ikke bare fra den ene skole til den anden, men også på den enkelte skole. Det handler om, at vi ikke er så gode til at få den tungeste tredjedel med, og jeg tror, det handler om, hvad der foregår inde i den enkelte klasse. Det er her, man skal fokusere'.

Fra skoleproblemer til aktivering

Poul Skovs undersøgelse fra 1998 har fulgt en gruppe unge fra 9. og 10. klasse og interviewet dem om, hvordan deres standpunkt i skolen var, og hvordan de klarer sig. Samtidig skal de unge formulere, hvad de gerne vil beskæftige sig med. Forskeren er vendt tilbage efter tre år og har set, hvilken situation de unge så var i.

Cirka to tredjedele af de unge, som i 9. eller 10. klasse selv syntes, at de fagligt lå under middel, var tre år efter i gang med enten en erhvervsuddannelse (39 procent), i arbejde (15 procent), i kommunal aktivering (seks procent) eller ikke i gang med noget (fem procent).

En modsat tendens fandt Poul Skov hos de unge, som selv syntes, at de klarede sig over middel. Over firs procent af dem var tre år senere i gang med en almen eller erhversgymnasial uddannelse.

'De havde mulighed for at udskyde valget, og de havde en bredere vifte af valgmuligheder, fordi de klarede sig godt i skolen. I øvrigt er unge gode til at vurdere deres faglige standpunkt, så de har sandsynligvis ikke ramt ved siden af'.

'Men endnu mere tydeligt bliver sammenhængen, når man inddrager en tidligere undersøgelse, hvor man så på sammenhængen mellem elevernes karakterer i 5. klasse, og hvordan de klarede sig til skolens afgangsprøver'.

Forskeren Lars Klewe udgav i 1984 en undersøgelse, som viste, at der var en meget stærk sammenhæng mellem, hvordan eleverne klarede sig i 5. klasse, og hvordan det så gik siden i skolen.

Ser man for eksempel på dem, der fik bedømmelsen noget under middel eller ringe i 5. klasse i retskrivning, viser det sig, at kun fire procent fik mellem 10 og 13 ved prøven i 9. klasse. Mens omvendt 65 procent af de, der fik højeste bedømmelse, også scorede i top til afgangsprøven.

'Det viser, at præstationen i skolen også ser ud til at være ret konstant. Og ser man på andre undersøgelser, kan man trække forskellene helt frem til 1. klasse', siger Poul Skov.

'At bryde den sociale arv er jo noget, vi har forsøgt og arbejdet med i mange år. Men det er jo et spørgsmål om at kunne differentiere undervisningen, så både de fagligt svage og de fagligt gode elever får et godt udbytte. Det er den slags, der er let at sige, men meget svært at gøre'.

Han peger på, at løbende intern evaluering af undervisning og elevernes udbytte kan hjælpe til at differentiere undervisningen på den rigtige måde.

'Man lærer jo meget andet i skolen end lige det faglige. Social forståelse, at omgås hinanden. Det, man ofte kalder de bløde kvalifikationer. De er også vigtige at udvikle'.

Der findes meget lidt forskning om, præcis hvordan den sociale arv slår igennem i skolen. En forskningsoversigt fra 1999 konkluderer:

'Med den almene interesse for skoleforhold og den meget store rolle, skolen spiller i børns og unges liv, er det bemærkelsesværdigt, at der gennem det seneste tiår ikke er gennemført større forskningsarbejder, som belyser forhold omkring børns og unges sociale arv og skoleforløb', siger en ekspertgruppe om social arv i en rapport fra Socialforskningsinstituttet.

Hanne Birgitte Jørgensen er freelancejournalist