Klarer sig dårligt i skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert tredje barn, som afsløres i kriminalitet, har ifølge rapporten 'Børns kriminalitet' været i kontakt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i løbet af det sidste år, og næsten alle af disse børn vurderer også selv, at det går dårligt eller 'ikke godt' i skolen.

Kun halvdelen af de kriminelle børn går på fritidshjem, og cirka 20 procent har arbejde. Børn, der er aktiveret i skolefritidsordning eller fritids- eller ungdomsklub, er ikke så tilbøjelige til at begå kriminalitet som børn uden tilknytning til en fritidsinstitution.

Rigspolitiets statistik over børns kriminalitet viser, at der i langt de fleste tilfælde er tale om rene bagateller. I over 50 procent af tilfældene er der tale om butikstyverier i den helt lille skala, typisk en pose vingummibamser eller en sodavand, som smutter ind under jakken.

Resten af kriminaliteten er indbrud, graffiti, hærværk, brugstyveri af biler, cykler og knallerter og i kun to-tre procent af tilfældene vold. Politiet registrerede således sidste år 51 voldsanmeldelser, hvor gerningsmanden var under 15 år. En af sagerne blev bedømt som grov vold.

80 procent af de pågrebne er drenge, og de kriminelle tilbøjeligheder stiger stejlt med alderen. Der er dobbelt så mange 14-årige, der begår kriminalitet, i forhold til de 13-årige. Men så kulminerer kriminaliteten også. Fra 15 år falder kriminalitetsraten med en tredjedel.

Ganske få børn under 15 år gør sig skyldige i alvorlig kriminalitet.

I Danmark er der en lille hård kerne på anslået 100 børn, som begår gentagen kriminalitet, vurderer politiet og kriminologer. De registreres ikke i kriminalregistret, da de er under den kriminelle lavalder og derfor ikke kan sigtes i en straffesag.

Skriftlig kilde: Børns kriminalitet, af Kirsten Just Jeppesen, Socialforskningsinstituttet 97:18.