Børne- og ungdomskriminaliteten i Danmark har aldrig været lavere end i disse år.

Mest konkret giver det sig udtryk i færre og færre anholdelser af børn, som har begået kriminalitet. Det viser en statistik over anholdelser, som Folkeskolen har fået udarbejdet hos Rigspolitiets statistik- og analyseafdeling.

Sidste år anholdt politiet 3.557 børn under 15 år for forskellige former for kriminalitet, og i langt de fleste tilfælde var der tale om rene bagateller. Typisk cykeltyveri eller tyveri af en pose slik i et supermarked. I samtlige aldersgrupper fra under 13 år til og med 14 år har antallet af anholdelser været faldende siden 1992. Også i aldersgruppen over 15 år har faldet været markant. Fra 1.242 anholdelser i 1992 til 1.098 sidste år.

Og når børnene selv rapporterer om kriminalitet i forskellige videnskabelige analyser, så slår lovlydigheden for alvor igennem.

Forvrænget tidsbillede

Kriminologen Britta Kyvsgaard fra Københavns Universitet har gennemgået kriminalitetsudviklingen hos børn i Gladsaxe Kommune i en periode over 15 år, og hun konkluderer i sin bog 'Ny ungdom' fra 1995, at mængden af børn, der for eksempel stjæler hjemmefra, begår butikstyverier og laver hærværk, er faldet markant siden den første undersøgelse i 1984.

Britta Kyvsgaards undersøgelse bekræftes af en lignende analyse, som hendes kollega professor, dr.jur. Flemming Balvig gennemførte blandt skoleelever i Allerød Kommune i 1992.

- Tidsbilledet af en dybt kriminel ungdom er totalt forvrænget, og der er ikke sket nogen eksplosion i antallet af kriminelle børn. Snarere tværtimod. Danske børn har aldrig før været så lovlydige og reelle, som de er i dag, siger Flemming Balvig.

Han mener, at skolen spiller en fremtrædende rolle og har en del af æren for, at det faktisk kun er en lille gruppe børn, der begår kriminalitet.

- Alle kriminalvidenskabelige undersøgelser viser, at skolen har afgørende indflydelse på, om børn udvikler sig til kriminelle. De skoler, der formår at motivere og fastholde eleverne og give dem et positivt livssyn, udvikler lovlydige borgere. Kriminelle børn og unge har i stort set alle tilfælde et dårligt forhold til skolen og ringe kontakt til lærerne. Modsat begår børn, der trives i skolen, meget sjældent en ulovlig handling, siger Flemming Balvig.

Indsats i skolerne

Ingen har overblik over effekten af den kriminalpræventive undervisning, som skolerne gennemfører. Der er simpelthen ikke forsket i spørgsmålet, men erfaringer fra flere skoler viser, at for eksempel omfanget af hærværk mindskes, hvis eleverne selv får indflydelse og ansvaret for dele af vedligeholdelsen på skolen. Færre ødelægger en toiletvæg med graffiti, hvis et overskud på skolens vedligeholdelseskonto kan bruges til en god fest med gratis sodavandsbar.

- Generelt bliver der forsket for lidt i effekten af skolernes kriminalpræventive undervisning. Selvfølgelig er det en god idé at invitere en politimand indenfor i klassen og lade ham fortælle lidt om livets dystre sider, men vi savner svar på nytteværdien af skolernes kriminalpræventive indsats, siger Flemming Balvig.

Flere kommunalbestyrelser har vedtaget, at kriminalpræventiv undervisning skal indgå som et obligatorisk emne i folkeskolen, uden at hverken politikere, forvaltning eller lærerne altså kender resultatet eller kan måle indsatsen. Argumentet for at undervise i det forebyggende arbejde om kriminalitet er at styrke elevernes normsæt og udvikle deres evner til selvstændig stillingtagen.

Nytter det

I Århus har kommunen senest gjort en ekstraordinær indsats med udsendelsen af et hæfte, som giver detaljeret lærervejledning i det kriminalforebyggende arbejde. Kommunen har ikke angivet et specifikt omfang eller klassetrin for undervisningen, men hæftet giver bred inspiration til undervisning på alle klassetrin.

I andre kommuner holder skolerne temauger, hvor kriminalitetsforebyggelse er emnet, mens nogle skoler vælger at brede undervisningen over en længere periode.

- Den enkelte lærer kan godt have en fornemmelse af, om undervisningen giver pote, men ingen har på et videnskabeligt grundlag undersøgt effekten. Mit forslag er, at udvalgte skoler sætter ekstra fokus på kriminalitetsforebyggelse, og vi så bagefter sammenligner elevernes generelle holdning til kriminalitet, siger Flemming Balvig.

Sikkert er det imidlertid, at danske børn i dag er mere artige end nogensinde. Dét kan nemlig måles.

John Peters er freelancejournalist