10. klasseelever indhenter et år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste af de folkeskoleelever, der tager 10. klasse, indhenter det ekstra år senere i uddannelsessystemet. De bruger typisk kortere tid på at tage en videregående uddannelse, og de skifter ikke så tit uddannelse som de elever, der er gået ud af skolen efter 9. klasse. Til gengæld falder eleverne fra 10. klasse oftere fra.

Det viser en ny analyse, som Undervisningsministeriets statistik- og analysefunktion er i gang med at udarbejde. Når analysen bliver færdig i løbet af foråret, vil den give et præcist overblik over uddannelsesveje for hele ungdomsårgangen fra 1965 - i alt 80.898 personer.