En modig mand fylder 50

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvis man ikke skyder på mål, så kan man ikke score«, sagde Lars Busk Hansen, da han i fjor tabte kampvalget om posten som næstformand i DLF til Dorte Lange. Han gik til valg på, at snuptagsløsninger ikke er svaret på DLF's udfordringer. Den høje, rolige og vellidte mand fra det nordjyske tabte valget, men han gav Dorte Lange kamp til stregen. Kun 26 stemmer skilte de to.

Lars Busk har en lang fagforeningskarriere og har været medlem af DLF's hovedstyrelse siden 2004. Han har været kredsformand siden 1998, og han har blandt andet stået i spidsen for to kredssammenlægninger. Lars Busk søger udfordringer. I 2009 gennemførte han efteruddannelse i »Lederens retorik« fra Aarhus Universitet, og i efteråret 2010 begyndte han på masteruddannelsen i »Retorik og formidling« samme sted.

Han har været ansat som lærer på den lille landskole Skallerup Skole, og to år senere flyttede han til den store byskole Lundergårdskolen. Siden 1998 har det faglige arbejde lagt beslag på al hans tid.

Han er gift med Karin, som er selvstændig konsulent, og har to store drenge, der stadig bor hjemme.

Powered by Labrador CMS