F olkeskolen nummer ni bragte et interview med lærer Lars Svit, der er far til et multihandicappet barn. Han frygter lige som mange andre forældre i samme situation for konsekvenserne af en eventuel kommunalisering og decentralisering af den vidtgående specialundervisning. Og han advarer skarpt mod integrering af de svagtstillede elever i almindelige skoler.

Danmarks Lærerforening deler bekymringerne for kvaliteten i undervisningen af de sværest handicappede børn og vil under ingen omstændigheder gå med til forringelser for børnene og da slet ikke, at multihandicappede elever 'anbringes' i almindelige folkeskoleklasser. Når foreningen ikke på forhånd afviser at debattere ændringer af ansvarsfordelingen , skyldes det, at den nuværende fordeling mellem kommuner og amter ikke tilstrækkeligt sikrer mod det, der opleves som, lokale vilkårligheder.

Baggrunden for, at forældre til handicappede nu går i medierne, er, at Undervisningsministeriets landsudvalg om folkeskolens vidtgående specialundervisning for kort tid siden har afleveret første udkast til sin rapport til ministeren.

Udvalget er ikke nået frem til en fælles indstilling. Udtalelserne rækker derfor fra ønske om bevaring af status quo til ønske om udlægning til kommunerne.

Danmarks Lærerforening er repræsenteret i landsudvalget. Det er foreningens klare opfattelse og udgangspunkt for vores arbejde i udvalget, at kvaliteten i den rådgivning og de tilbud, børn og forældre i dag får, er for svingende. Emnet er ømtåleligt, men Danmarks Lærerforening ønsker, at en nyordning skal sikre større ensartethed i tilbudene og sikre familiernes rettigheder uafhængigt af bopæl.

Det er rigtigt, at KL ønsker en udlægning af ansvaret for den vidtgående specialundervisning til primær-kommunerne. Men det har ikke i udvalget været på tale at nedlægge de amtskommunale specialskoler eller at udhule den faglige ekspertise og specialviden, der i dag er opbygget.

Danmarks Lærerforening opstiller en række krav, som forudsætning for en udlægning af ansvaret for den vidtgående specialundervisning til kommunerne. Først og fremmest skal takstsystemet ændres, så mulighederne for økonomitænkning elimineres. Det skal selvfølgelig hverken kunne betale sig at fastholde eller at 'anbringe' et barn i et undervisningsforløb, der ikke svarer til barnets behov.

Men der er også andre forudsætninger, som skal opfyldes. Foreningens politik siden 1989 har været, at ansvaret for rådgivning af familien og visitation skal ligge hos den lokale PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning). PPR skal ud over egne kvalifikationer have mulighed for at trække på eksisterende ekspertviden, men den løbende rådgivning af familien skal finde sted lokalt. Og det er også her familiens valg af, hvilket undervisningstilbud den vil tage imod, skal træffes. Ønsket er, at familierne skal kunne vælge det, der er bedst for dem. Uafhængigt af såvel kommunale som amtskommunale tilfældigheder. En familie bør for eksempel have en reel valgmulighed mellem enkeltintegration i en folkeskole, et kommunalt tilbud i en specialklasse og en amtskommunal specialskole, og et barn skal undervejs i sin skolegang have mulighed for at skifte fra skole til en anden, hvis dets udvikling medfører ændrede behov.

Foreningens udgangspunkt for drøftelsen af en nyordning af den vidtgående specialundervisning er derfor, at organiseringen af undervisningen skal hvile på fælles, klare kvalitetskrav. I hele landet.

Foreningen har i et notat til landsudvalget lagt op til, at de videre drøftelser skal tage afsæt i beskrivelser af fælles kvalitetskrav. For børnene og deres forældre drejer det sig jo ikke om, hvorvidt et specialskoletilbud finansieres via en kommunal- eller amtskommunal kasse men om, at det rigtige tilbud er der, når behovet opstår eller skifter.

Landsudvalget regner med at aflevere sin endelige rapport til ministeren i slutningen af april måned, og så vidt foreningen er underrettet, vil ministeren først herefter tage stilling til, om han vil tage et lovinitiativ eller ej.

I de næste måneder er det derfor af stor betydning, at alle med interesse for området følger debatten nøje og deltager i kvalificeringen af den.

Danmarks Lærerforenings interesse er at sikre det bedst mulige tilbud til børn med særlige behov og sikre ordentlige arbejdsvilkår for de lærere, der til dagligt arbejder i den vidtgående specialundervisning. Ikke at gå ind i et økonomisk slagsmål mellem kommuner og amter.

I Danmarks Lærerforening går vi derfor hverken ind for decentralisering, integrering eller kommunalisering i sig selv. Men vi tror på nødvendigheden af en vifte af tilbud med anstændig kvalitet i, og vi tror på, at en placering af beslutningskompetencen så tæt på familierne som muligt, det vil sige på lokalt niveau, vil kunne blive til gavn for de implicerede. Det kan dog ikke understreges tydeligt nok, at hele rækken af ovennævnte forudsætninger så skal være opfyldt.

Jørgen Stampe er formand for DLF's pædagogiske udvalg.