Der er for mange møder, for megen snak og alt for lidt handling i folkeskolen. Det stiller for store krav til den enkelte at præstere en god undervisning og tage hånd om børnene i klassen i forhold til den løn, man får som lærer. Sådan lyder det i dette nummer af Folkeskolen fra et par unge mænd, som, få år efter at de forlod lærerseminariet, nu er i det private erhvervsliv.

Endnu er det at være lærer ikke et 'kvindefag'. Det er svært at sætte en procentsats på, men hvis andelen af mænd i faget fortsætter med at falde, så når man en magisk grænse. Så bliver det et kvindefag, og så holder mændene sig for alvor væk fra lærerseminarierne. Det vil være katastrofalt for skolen og for børnene, mener de fleste lærere, forældre og politikere.

Til gengæld kniber det med forslag til, hvordan man kan dæmme op for den udvikling. Det er nemlig ikke nødvendigvis nok at tiltrække mænd til uddannelsen.

Adskillige unge mænd søger på seminariet, fordi de synes, uddannelsen lyder spændende og fint lader sig kombinere med interesser som IT, musik eller idræt. Og så er den ikke mindst spændende, fordi det er en uddannelse, der åbner flere døre, end den lukker, for fremtidige karrieremuligheder.

Folkeskolen har talt med en række unge mænd, der har valgt læreruddannelsen, men som bestemt ikke har tænkt sig at undervise børn resten af livet, og da slet ikke mindre børn. De tror ikke på, at det er realistisk, at de nye lønformer rummer kroner nok til at gøre lærerjobbet attraktivt. Men de har alligevel nogle bud på, hvad der kunne lokke mænd til at blive i folkeskolen. Efteruddannelse bliver nævnt igen og igen, muligheden for at specialisere sig, få en ekspertfunktion og hele tiden have mulighed for at leve sine ambitioner ud.

Flere mænd end kvinder forlader tilsyneladende faget og den direkte kontakt med børnene. Men en styrkelse af fagets og skolearbejdets status og udviklingsmuligheder er ikke kun en nødvendighed for at holde på mændene. Blandt de studerende på Aalborg Seminarium lød røsten nemlig enslydende fra flere af kvinderne: de skulle ikke være lærere resten af livet, de ville også gerne studere videre eller søge andre udfordringer.

En styrkelse af lærerfagets status og mulighederne for efteruddannelse og karriere i folkeskolen handler ikke kun om at forhindre, at det bliver et kvindefag. Det handler om at trække nye folk til faget i det hele taget. Det er blandt andet et spørgsmål om kroner og øre. Men først og fremmest er det nok på høje tid, at folkeskolens ansatte, ledere og arbejdsgivere fortæller resten af verden om, at her er et fag, hvor man gør en forskel, hvor man har et stort ansvar og meget stor indflydelse på eget arbejde. Og at de nye, unge lærere så opdager, at sådan er det også i praksis.

kara

Læs side 4

Der er for mange møder, for megen snak og alt for lidt handling i skolen