Peder Toft Bro

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skærbæk Skole har mistet sin 44-årige leder, Peder Toft Bro. Det er et stort tab for os.

Peder var nemlig ikke bare leder, men en vigtig del af fællesskabet - den gode kollega, den gode samarbejdspartner. Hans kompromissøgende lederskab af sjælden karat. Loyal og tillidsvækkende på alle skolens arbejdsområder.

Ambitiøs på vores og egne vegne. Skærbæk Skole skulle og ville leve op til ministeriers krav og skolebestyrelsens ønsker. Overblikket og seriøsiteten i planlægningen var stor, udførelsen væsentlig, så alle på skolen følte fællesskabets ansvarlighed og den enkeltes værd.

Han var børnenes ven og vores glade kammerat, fordomsfri og humørfyldt.

Et godt midtpunkt.

Vi vil savne ham meget.

Vore tanker og dybeste medfølelse går til Lisbeth Bro og børnene Andreas, Karen og Anne.

Personalet ved Skærbæk Skole