Debat

Hovedløs nedgøring af det nedsatte timetal for ældre lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL's sarkastiske annonce om aldersreduktionen er ikke bare historieløs. Den er også hovedløs.

Måske var det en idé ikke kun for KL, men også for regeringen og os andre at gå endnu længere tilbage end til 1922 for at opfriske baggrunden. For i slutningen af 1800-tallet havde den decentrale sognerådsvilkårlighed, dikteret af storbønderne, fået et sådant omfang, at ikke bare lærernes fagforening, men også staten var bekymret over de mange beskrivelser af læreres retsløse tilstand. Ikke mindst fordi det også gik ud over skolebørnene, når deres lærere måtte rejse.

DLF så imidlertid ikke på nogen måde sig selv som en »kamporganisation« og valgte derfor at prøve at få lærerne ind under statens beskyttende vinger. Det lykkedes i 1908.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Beskyttelsen lå især i, at staten bar pensionsforpligtelsen over for sine tjenestemænd og derfor havde interesse i, at eventuelle afskedigelser skete efter objektive kriterier, og i at dens embedsmænd holdt ud frem til normal pensionsalder. Derfor indførtes den såkaldte aldersreduktion. Til gensidig gavn.

Men hen mod slutningen af 1900-tallet skulle lærerne igen ansættes lokalt og deres arbejdstid »normaliseres«. Altså effektiviseres. Og som bekendt lykkedes det i 1993 at afskaffe tjenestemandsansættelsen i folkeskolen, alias staten - og få lærerne »rigtigt« kommunalansat. På overenskomstvilkår.

Men timereduktionen for de ældre lærere var der stadig fælles forståelse for. Så den blev en del af den nye overenskomst - mellem DLF og KL. Aftalt, købt og betalt inden for den samlede lønsumsramme. Lærerne så ordningen som en solidarisk beskyttelse og en personlig gulerod. De nye arbejdsgivere i kommunerne kunne også godt se, at det kan have sine omkostninger, hvis erfarne ansatte stopper for tidligt. Også selvom de fra nu af selv skulle hente deres pension fra egen pensionskasse.

Så måske skulle ikke bare KL, men også staten besinde sig før det lovindgreb, alle forventer. For bare fordi en ordning er gammel, behøver den jo ikke være uanvendelig. Den kan godt stadig være både anstændig og snusfornuftig. På én gang.