Hvis mit fly styrtede, og jeg strandede på en øde ø med en skoleklasse, vil jeg bede til Gud om, at det måtte være en dansk skoleklasse. Ikke fordi jeg kender sproget, men fordi danske børn og unge er ærefrygtindgydende kompetente mennesker.

Den dagligdag, danske børn i dag skal navigere i, er langt mere kompleks, end den var, da jeg selv var barn. Og den vidensmængde og de faglige og sociale kompetencer, en 9.-klasse-elev slutter folkeskolen af med at have, overstiger på alle måde tidligere generationers.

En af de ting, danske børn og unge virkelig excellerer i, er forståelsen af kontekst. Danske børn og unge er ekstremt adaptive i forhold til den sag, det medie og den sammenhæng, de er i. Forhold, som vi ikke skænkede mange tanker, da vi selv var i den alder.

Hvis jeg strandede på en øde ø med en flok danske skoleelever, ville jeg være helt forvisset om, at det ikke blev genindspilningen af »Fluernes Herre«. Jeg ville være helt sikker på, at der blev ly for natten til alle, og at tropeøteknologien herfra ville udvikle sig.

Går du med den ængstelige tanke, at fremtiden ser sort ud, så er du ikke den første. Sådan har mennesker tænkt siden Adam og Eva. Men aldrig har den tanke været mere uretfærdig. Danske børn og unge er pligtopfyldende, ansvarsfulde og kompetente, som det aldrig er set før.

Folkeskolen skal åbenbart have en ny reform. Men Antorini: It ain't broken. Don't fix it.

Danske børn sparker virkelig røv.