Sproget diskriminerer

Elever i modtageklasser kan have svært ved at komme i praktik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle arbejdsgivere er ikke særlig villige til at tage tosprogede elever i praktik. Derfor bliver LO og Dansk Arbejdsgiverforening i Aalborg inden længe anmodet om at fortælle deres medlemmer, at alle elever, der søger praktik, skal behandles ens.

Ifølge skolekonsulent i Aalborg Lisa Andersen er anledningen, at kommunens skolevejledning en gang imellem støder ind i arbejdsgivere, der virker afvisende, når de bliver bedt om en praktikplads til tosprogede elever fra modtageklasser.

'Jeg vil ikke sige, at det er et stort problem, men vi oplever, at nogle arbejdsgivere pludselig får travlt, når det viser sig, at det er en elev fra en modtageklasse, som vi søger en plads til. Derfor vil vi tage sagen op', siger Lisa Andersen.

Problemet rejses, fordi Morgenavisen Jyllands-Posten har skrevet om, hvordan flere kommuner ser gennem fingre med virksomheders diskrimination, når tosprogede unge søger praktikplads. De kommuner, der konkret er blevet nævnt, er Aalborg og Århus.

'Jeg mener, at det er overdrevet at kalde det diskrimination. Problemet handler nemlig i høj grad om, at enkelte arbejdsgivere lægger vægt på, at elever skal kunne tale og forstå dansk. Det kan elever i modtageklasser have svært ved. Vi har indtil nu prøvet at undgå problemer, og det vil vi blive ved med, fordi vi ikke vil tage et slagsmål med enkelte virksomheder, men nu tager vi det op over for LO og Dansk Arbejdsgiverforening i skolekontaktudvalget', siger Lisa Andersen.

I Århus benægter afdelingsleder i skolevejledningen, Jørgen Graversen, at der overhovedet er et problem.

'Jeg kender ikke eksempler på, at tosprogede elever er blevet afvist af arbejdsgivere. Det kan godt være, at ikke alle får deres første praktikønske opfyldt, men det gælder alle grupper af elever, og det skyldes udelukkende, at der er fag, hvor det kan være svært at skaffe praktikpladser nok', siger han.

Hvis problemet opstår, vil man i Århus klare det ved at stoppe samarbejdet med de arbejdsgivere, det drejer sig om. Det er også den fremgangsmåde, som næstformand for foreningen Skole og Samfund Solveig Gaarsmand anbefaler.

'Det er ikke tilfredsstillende, hvis man kan få mistanke om, at en arbejdsgiver diskriminerer. Er det tilfældet, bør vedkommende stryges af listen over praktiksteder. Det er nok den mest hensigtsmæssige måde at gribe ind', siger hun.

Det er ikke første gang, der er fokus på praktikdiskriminering. For fem år siden beskrev Folkeskolen, hvordan erhvervspraktikkontoret i Roskilde Amt havde en særlig registrering af praktikværter, der ikke ønskede tosprogede elever. Registreringen, der blev forsvaret med, at det var svært at skaffe praktiksteder, og at man derfor gerne vile kunne bruge selv praktiksteder, der diskriminerede, blev droppet efter hård kritik fra daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen.-Jan Kaare er freelancejournalist