Velmenende omsorg er ikke nok, og hvis man spørger barnet, hvordan det går, vil svaret ofte lyde, 'det går fint'. Derfor er det bedre, hvis man kan sige, 'jeg har talt med din mor, hun er psykotisk. Det er skræmmende, når voksne får så underlige tanker. Jeg vil tro, du også er blevet bange', og så komme med et tilbud om hjælp', siger socialrådgiver Karen Glistrup, der har startet et projekt på Silkeborg Centralsygehus om kontakt med børn af psykiatriske patienter.

Selv om mange patienter på psykiatriske afdelinger har børn, har der tidligere været tradition for udelukkende at fokusere på den syge og ikke på resten af familien. Det prøver det toårige projekt at gøre noget ved. Projektet er støttet af Socialministeriet og giver børn og forældre en samtale med Karen Glistrup. I efteråret har børnene desuden kunnet få et tilbud om at mødes i en samtalegruppe med andre børn i samme situation. Grupperne er ledet af en psykolog og en pædagog.

'Normalt stiller vi i psykiatrien mange spørgsmål, men over for disse børn stiller jeg ingen spørgsmål. I stedet fortæller jeg, hvem jeg er, og hvad jeg ved om den sygdom, deres forældre har. Jeg fortæller, hvad andre børn af sindslidende forældre har fortalt mig kan være svært. Samtidig er det vigtigt at signalere til børnene, at sygdommen ikke diskvalificerer deres forældre', siger Karen Glistrup.

Børn er ofte gode til at skjule problemerne.

'Børn af psykisk syge er gode til at vise, at de ikke har problemer, men det behøver de ikke her, for de ved, at jeg har indsigten, jeg sidder med sygejournalen', siger Karen Glistrup.

Hun har også været med nogle børn ude på deres skole og fortælle klassekammeraterne, hvad psykisk sygdom er. Men det sker udelukkende efter aftale med det enkelte barn, forældrene og skolen.

'Når jeg taler med familien, tager de ofte imod tilbuddet om at kontakte en sagsbehandler i kommunen for at få yderligere hjælp til børnene eller til hele familien. Og jeg kan fortælle dem, at der er mange andre tilbud end at fjerne barnet, hvilket selvfølgelig er dét, de frygter kan ske', siger Karen Glistrup.

Projektet løber frem til september. Indtil nu har omkring 35 familier og 50-60 børn været inddraget.

Der er overvejelser i amtet om at uddanne flere til at stå for familiesamtaler i voksenpsykiatrien, men endnu er det uvist, om der er penge og kapacitet til det.

Læs signalerne

Det er meget forskelligt, hvad der sker i kommunerne landet over med hensyn til de pårørende til psykisk syge. Alt for ofte sker der ingenting.

I fire kommuner uden for København har man etableret et samarbejde på området. Det gælder kommunerne Hvidovre, Brøndby, Solrød og Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet er sat i værk af Socialt Udviklingscenter SUS, som er en projektorganisation, der blandt andet beskæftiger sig med socialt arbejde i relation til mennesker med sindslidelser, forebyggelse af vold og udviklingshæmmedes hverdagsliv. Organisationen udgiver også bøger og blade om disse emner.

I Hvidovre har man specielt arbejdet med små børn op til seks år. Her har man blandt andet holdt temadage for personalet i kommunens institutioner for at uddanne dem til at blive opmærksomme på problemet. En psykolog og en ung pårørende til en psykisk syg har været ude at fortælle personalet, hvad psykisk sygdom er. To børnehaver har været på seminar for at lære, hvordan man taler med psykisk syge forældre og deres børn. Næste projekt bliver at undervise lærere i det samme, fortæller psykolog Jette Nielsen, Hvidovre.

'Vi skulle gerne fremover undgå, at en lærer i en sag skriver 'skolen har ikke vidst nok om, hvordan Lise havde det'. Lærere er nødt til at lære at læse signalerne, lære at være følsomme over for, hvordan børnene har det'.

'Men det tager tid. Nogle børn dukker sig og er stille, mens andre bliver udadreagerende, og det er svært at spørge ind til, hvad der er i vejen. Det er én af de ting, der aldrig bliver lette. Svære samtaler vil altid eksistere. Men man kan lære noget om, hvad psykisk sygdom er, at psykisk syge er mennesker, som man kan tale med, indimellem oplever de bare verden anderledes end os andre. Hvis en forælder for eksempel ser verden meget sort/hvidt, er det også vigtigt, at andre voksne kan hjælpe barnet til at lære at se verden mere nuanceret'.

På længere sigt ønsker psykolog Jette Nielsen også, at der bliver mulighed for at oprette samtalegrupper for børn.

Flere oplysninger

Socialt Udviklingscenter SUS på telefon 3393 4450, fax 3393 5450 eller www.sus-net.dk

Socialt Udviklingscenter SUS har blandt andet udgivet to bøger om emnet, 'Når mor eller far er psykisk syg' bind 1 og 2, samt en video 'Små skuldre - store byrder'.hela

www.barn-i-fokus.dk

Landsforeningen Sind www.sind.dk

Landsforeningen Sind har samtalegrupper for unge over 18 år.