Det kan være svært for udenforstående at forstå, at der er forskel på at lede en pølsefabrik og en skole. Blandt dem er økonomer rundt om på landets rådhuse og på Christiansborg, hvor mange betragter ledelse som en profession, hvor man sætter sig et mål, som man lader sig styre af. Derfor vil de binde skolelederne op på, at de skal levere konkrete og målbare resultater. De tager ikke hensyn til, at processen frem mod målet spiller en betydelig rolle, blandt andet fordi lederen på den enkelte skole skal sikre, at lærerne føler medejerskab til den pædagogiske udvikling. Sådan lød den generelle melding, da DLF og Lederforeningen i forrige uge holdt en tredageskonference på Skarrildhus for at udvikle ledelsespolitikken.

'Skolen er ikke en maskine, man kan slukke for, når man går hjem', sagde proceskonsulent Per Bøjlund.

'Hvis en leder har et møde med en lærer, og de beslutter at fortsætte næste dag, kan de ikke begynde samtalen der, hvor de sluttede. De mentale processer stopper ikke, fordi de går hjem. Tværtimod får de hver især talt med deres ægtefæller, kolleger, naboer eller venner i mellemtiden, og det kan få dem til at ændre synspunkt. På en pølsefabrik går maskinerne ikke i dialog med hinanden', sagde Per Bøjlund.

Han mener, at der skal en stor indsats til for at få økonomer til at forstå, at i folkeskolen styrer man hen mod et mål - men at man ikke lader sig styre af det. Astrid Schjødt Pedersen er enig; i januar fik hun den nyoprettede forretningsudvalgspost med DLF's organisationsudviklingsprojekt som arbejdsområde.

'Vi må vise, at pædagogisk ledelse kan betale sig, og her må vi tale et sprog, som økonomerne forstår. Vi skal fortælle, at god pædagogisk ledelse skaber mere engagerede lærere, og så bliver undervisningen bedre. Det må vi gøre klart for økonomerne', sagde hun.

Lærerkredse baner vej

Mange økonomer vil faktisk gerne høre, hvad DLF går efter, når den skal formulere en ledelsespolitik, mener Per Bøjlund.

'Økonomerne savner måske ligefrem et udspil med konkrete eksempler på en skoleleders opgaver, så de har noget at forholde sig til. Det kræver et gedigent stykke arbejde, for I skal ikke kun argumentere for mere tid til ledelse. I skal helt derud, hvor I beskriver, hvorfor det vil gavne eleverne, at skolelederen får bedre vilkår at lede under', sagde Per Bøjlund, der som konsulent rådgiver mange kommuner på skoleområdet.

Jørgen Stampe, formand for pædagogisk udvalg i DLF, lovede efterfølgende, at DLF og Lederforeningen vil sætte fart på arbejdet.

'Så snart vi har formuleret konkrete eksempler på, hvad det særlige er ved at være leder i folkeskolen, begynder vi at melde dem ud. Vi skal kunne tale både magtens og fagets sprog. Ellers bliver vi ikke hørt i direktionen', sagde han.

Arbejdet med at styrke ledernes position i folkeskolen skal ikke kun foregå centralt i DLF. Lærerkredsene skal være med til at bane vejen for bedre ledelse, da de har kontakten både til den enkelte kommune og til medlemmerne.

'Kredsene skal sikre, at tillidsrepræsentanter, lærere, børnehaveklasseledere og lederne selv accepterer, at vi sætter ledelse på dagsordenen. Ellers risikerer vi, at de opfatter os som arbejdsgivere, der stiller krav om, hvordan skolens ledelse skal være', sagde Karsten Holst, som er formand for organisationsudvalget i DLF.

Medlemmer med særligt behov

Sønderborg og Omegns Lærerkreds har gode erfaringer med at arbejde tæt sammen med skolelederne både om at forbedre deres vilkår og om at udvikle skolen.

'Vi ser skolelederne som en gruppe medlemmer, der har nogle særlige behov. Derfor holder vi jævnligt møde med dem, så vi i fællesskab kan beskrive, hvad ledernes opgaver går ud på. Det bruger vi blandt andet, når vi forhandler løn for lederne', fortalte kredsformand Anders Bondo Christensen i sit gæsteindlæg.

Trods samarbejdet er kreds og skoleledere ikke altid enige, understregede formanden for det lokale ledernetværk, skoleleder Jens Erik Henriksen fra Humlehøj-Skolen i Sønderborg.

'Vi skoleledere mener for eksempel ikke, at arbejdstidsaftalen skal udløse en masse individuel tid til lærerne. Vi vil gerne være med til at se på, om de har nok forberedelsestid, men vi vil sandelig også diskutere, hvad lærerne så skal bruge den til', sagde han.

Ledernes loyalitet

Skolelederne i Odense ville aldrig slippe af sted med at lægge den slags slagplaner sammen med lokalkredsen, mente skoleleder Ebbe Damsbo, der er formand for ledernetværket i den fynske hovedstad.

'Vi er ansat til at gennemføre det, byrådet beslutter, så forvaltningen ville tro, at vi 'holdt' med lærerne', sagde Ebbe Damsbo.

Sådan er det ikke i Sønderborg, forsikrede Jens Erik Henriksen.

'Jeg har talt med min egen skolechef om, at vi arbejder på den her måde, og jeg tror, han er godt tilfreds med, at vi er engagerede. Vi skal ikke være loyale over for vores arbejdsgivere ved at bøje nakken, men ved at være synlige medspillere', svarede Jens Erik Henriksen og pegede på, at ledernetværket i Sønderborg og omegn står stærkt, fordi næsten alle 22 ledere har valgt DLF som deres fagforening.

'Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvilken situation vi sætter skolelederne i', tilføjede Anders Bondo.

'Nu har nogle kommuner lagt forhandlingerne for viceskoleinspektørernes løn ud til den enkelte skoleleder. Det stiller os i et dilemma, for kan skolelederne så være med til at lægge en strategi for deres egne lønforhandlinger, når de selv senere skal forhandle med kredsen som modpart?', spurgte han.

Selv er Anders Bondo ikke i tvivl om svaret, derfor har han brugt en hel del diplomati på at forklare skolecheferne, at kredsen nu engang samarbejder med ledernetværket.

Åbenheden kan også få nogle af de skoleledere, der har forladt DLF, tilbage i folden, mente flere deltagere. En af dem var ledernetværksformand Carsten Bækgaard fra Roskilde Lærerforening.

'Hos os har skolelederne valgt at blive for at se, hvad DLF kan tilbyde. Derfor skal foreningen vide, hvad skolelederne forventer, og omvendt skal lederne have klar besked om, hvordan DLF arbejder for dem. Det kræver gode kommunikationslinier', sagde Carsten Bækgaard.-Henrik Stanek er freelancejournalist