Supercomputere er beregningsmaskiner med en kapacitet, der er en faktor 1.000 større end dagens højestydende pc'er. Supercomputere bruger få timer på beregninger, der ville tage en pc måneder!

Der har været supercomputere så længe, der har været computere. Først var de jo i en vis forstand alle sammen supercomputere, men op mod nutiden differentieres billedet. Nutidens pc'er var supercomputere for 15 år siden.

Og om ti år vil pc'erne måske have en kapacitet som nutidens supercomputere, og den vil antagelig blive brugt på grafiske finurligheder, men supercomputerne til den tid vil stadig være mindst en faktor 1.000 foran.

Men hvad skal man med al den regnekraft? Man skal regne verden ud. 'Guds' modeller skal gås efter i detaljer! Fordi vi gerne vil vide, hvordan verden er skruet sammen. Fra det helt små til det helt store.

Det har været en bestræbelse i vesteuropæisk kultur siden middelalderen - Gud eller ej! Men det vil være arrogant at overse, at både den arabiske, den hinduistiske og den oldgræske kultur har bidraget voldsomt til den vesteuropæiske erkendelse, bevidsthed og selvbevidsthed.

Det skyldes supercomputerne, at meteorologerne med rimelig præcision kan forudsige vejret fem dage frem. I hvert fald med en langt større præcision end for ti år siden.

I dag foretages beregningerne i et net, hvis maskestørrelse er 50 kilometer. Det er meget langt i Danmark, og vejrforudsigerne vil gerne ned på ti kilometer eller mindre. Det kræver en anseelig vækst i supercomputernes ydeevne.

Men det kræver også, at de tilgængelige data bliver mere fintmaskede, fra vejrstationer, balloner, fly og satellitter, og samtidig skal beregningsmodellerne forbedres. Men det bliver de også løbende af dygtige meteorologer og matematikere.

Lignende forhold gør sig gældende i kemi, astronomi, biokemi og materialeforskning. Inden for kemien er tidligere tiders forsøg og analyser således ganske langt erstattet af beregninger på supercomputere. Man kan godt kalde det simuleringer, og det er langt hurtigere og billigere at lade en supercomputer regne sig frem til nogle resultater, end det er at bruge traditionelle kemiske arbejdsmetoder. Specielt da det viser sig, at de beregnede resultater kan genskabes og bruges i den analoge virkelighed.

Den indsigt i matematik, som en forunderlig beskrivelse af de mest forskelligartede forhold i den virkelige verden, er ikke ny. 'Gud' var den største matematiker. Men bogholderiet er vist noget, kirken senere opfandt.

De dygtige folk, som bruger supercomputerne, har rod i den analoge, den 'virkelige' verden. Da de voksede op, blev dannede og uddannede, var computerne endnu kun en sporadisk ressource. Alligevel - eller måske netop derfor - når de fremragende resultater.

Derfor skal vi i skolerne af al magt udbygge elevernes erfaring med den virkelige verden. Fra mere fysisk udfoldelse over 'træsløjd' og til 'madlavning'.

Vi skal ikke købe simuleringer og cd-rom'er med en skovtur. Nej, vi skal på skovtur. Man får hverken myggestik eller våd sok ved en simulering - man får heller ikke grinet, tisset i skoven eller rørt ved en tudse, hvis man tør.

Men det er klart, at digitalkameraet er med på skovturen, og at man bagefter skriver 'rapporten' på computeren - med billeder.

Det er også klart, at man - sikkert i matematik - laver computermodeller i regneark om fænomener, som man har erfaringer med. Men det er umådelig dumt at gennemføre computersimulerede terningkast i matematik, medmindre man har kastet meget med virkelige terninger og selv har 'programmeret' simuleringen. Så man ved, hvad der er indeni!

Vi får aldrig regnet hele verden ud - heldigvis. Og vi skal heller ikke give børnene det indtryk, at den digitale verden er verden. Men vi skal naturligvis undervise dem i 'den digitale verden', så den bliver en del af deres analoge verden.

IT-konsulent ved Ballerup Skolevæsen og NETopNu-redaktør ved Folkeskolen