Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 9. februar fik vi på Strandgårdskolen det budskab, som vi alle vidste ville komme. Budskabet om, at Mads var død. En stor sorg ramte os alle. Elever, forældre, kollegaer. Mads var alvorligt syg, det havde vi vidst et kort stykke tid, men at det skulle gå så hurtigt, og at Mads skulle dø i en alder af 52 år, det er mere end svært at forstå.
Mads var en institution på Strandgårdskolen og i Ishøj Kommune. Siden skolens start i 1973 har Mads været et kendt ansigt på skolen og i lokalområdet. Også ungdomsskolen har nydt godt af Mads' store faglige og pædagogiske kvaliteter. Mange børn og unge mennesker har profiteret af Mads' lærervirke og er hjulpet godt på vej i deres videre liv.
Kollegialt var Mads også et stort aktiv. Mange gange har det været Mads, der med en stor eller lille indsats har medvirket til, at vi kom videre. Også de gange, hvor kollegaer har oplevet modgang. En spand roser til lærerværelset, tid og ro til at give et godt råd, en humoristisk og energigivende replik, en enkelt kommentar, der satte tingene i perspektiv. Personlige egenskaber, der stod meget stor respekt omkring, og som var med til at vise, at Mads havde et mod til at være anderledes samtidig med at være et følsomt menneske.
En af de største kvaliteter ved Mads var hans store forståelse og indlevelsesevne over for de elever og medmennesker, der befandt sig i en situation, hvor de havde brug for en særlig indsats eller en særlig omsorg. Specialklasseelever nød til det sidste godt af dette.
Om elever og forældre var af dansk eller anden kulturel baggrund, var for Mads helt underordnet. Mads forstillede sig ikke, han mødte sine elever og forældre helt åbent i forhold til det, de stod for med deres specielle baggrund. I en tid, hvor der raser ofte meget unuancerede debatter om medmennesker med anden kulturel baggrund end den danske, var det meget befriende at høre på Mads og den helt naturlige respekt og åbenhed, han udviste over for sine elever og forældre. Dette var nok den væsentligste forklaring på, at der fra omgivelserne stod meget stor respekt omkring Mads' lærervirke og menneskesyn.
Men nu er det slut.
Mads - tak for din store indsats.
Leif Nielsen
Steen Egholm
Strandgårdskolen, Ishøj
