Grav guld i Vollsmose

Et konsulentfirma har kigget på Vollsmose i Odense. Resultatet er kritik af kommunen, men også en række forslag til at gøre tingene bedre i fremtiden - blandt andet på skoleområdet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under stort ståhej og massiv pressebevågenhed frigav Odense Kommune for godt 14 dage siden den helhedsplan, som kommunen sammen med tre boligselskaber har bestilt hos Cowi og Domus arkitekter. I tre måneder har konsulenterne haft adresse i en af Vollsmoses blokke, og resultatet er en helhedsplan, der på samme tid er opløftende og forstemmende læsning.

Helhedsplanen viser den katastrofe, det var at bygge en soveby til flere tusinde kernefamilier, når resultatet hurtigt blev, at bebyggelsen blev beboet af enlige og storfamilier, som i stor udstrækning lever hele deres tilværelse et sted, hvor der absolut ingen aktivitet er.

Rapporten slår fast, at der i Vollsmose er voldsomme problemer - og at problemstillingen trods overvægten af fremmedsprogede i langt højere grad er social, end den er etnisk. Problemerne er blevet negligeret, og rapporten konstaterer tørt, at man enten må fyre lederne i kommune og boligselskaber eller bringe lederne så tæt på problemerne, at de ikke længere kan undgå at få øje på dem. Eneste gangbare løsning er, ifølge Cowi, en total kommunal omstrukturering og oprettelse af et egentligt bydelsrådhus.

Vollsmoses to folkeskoler går stort set ram forbi, når det gælder konkret kritik af skolernes måde at fungere på, men der er mange forslag til en forbedret undervisning. Konsulenterne foreslår indledningsvis, at man stiler mod, at kun 25 procent af eleverne skal være tosprogede. I dag er begge Vollsmoses folkeskoler på vej til at blive rent tosprogede. 85 procent af områdets nyfødte er børn af nydanskere. Skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose, Olav Rabølle Nielsen, mener ikke, det er realistisk at nå 25 procent.

'Det kan da godt være, at de 25 procent tosprogede er et ædelt mål, men medmindre man ophæver det frie skolevalg, kan det ikke lade sig gøre', siger han.

Olav Rabølle Nielsens holdning er helt i tråd med handlingsplanens hovedkonklusion på skoleområdet: Det hjælper ikke at sende beboerne ud, vi skal have byens folk til at komme her, lyder det samstemmende fra skoleleder og helhedsplan.

'Vollsmoses problem er ikke for mange tosprogede, her er for få danskere. Så vil nogen sige: I får aldrig folk til at tage til Vollsmose. Men hvad får unge, friske mænd til at tage til et så gudsforladt sted som Alaska? Guld! Vi skal have gravet en guldskat ned herude, så guldgravere, iværksættere, entreprenører og lykkeriddere kommer hertil, fordi her sker noget særligt', siger Olav Rabølle Nielsen.

Fodboldskole

Helhedsplanens forfattere har hentet inspiration i en snart fire år gammel fodboldskole, som Olav Rabølle Nielsen er ophavsmand til. I fire til otte timer ugentligt kan eleverne her spille fodbold på eliteplan. Skoleholdet blev i 1998 nummer 12 ved verdensmesterskabet for skoler i Italien.

Cowi-rapporten foreslår, at der i Vollsmose oprettes et ambitiøst fodboldcollege og en international, engelsksproget skole. Tankerne uddybes ikke i rapporten - men det gør Olav Rabølle Nielsen gerne.

'Målet er en 'magnetskole', der kan tiltrække elever fra hele landet lige fra efterskolealderen. Jeg ser gerne et samarbejde med en eller flere af Superligaklubberne, så de bruger skolen til at udvikle deres talenter i. Den internationale del er med som en integreret del, fordi vi i de kommende år vil se mange afrikanske og østeuropæiske talenter prøve lykken i Danmark. For dem vil kombinationen af en international skole og et fodboldcollege være ideel. Kan vi få det op at stå, så har vi guldet, der kan lokke eventyrerne hertil', siger han.

Som de fleste andre af rapportens forslag står og falder det med kommunalt initiativ i Odense. Skulle en eliteskole blive en realitet, frygter Olav Rabølle Nielsen på ingen måde en ressourcemæssig udsultning af normalskolen. Tværtimod ser han en eliteskole som eneste mulighed for et ændret image, så Vollsmoses stærke børn ikke forsvinder ud af området ved førstgivne lejlighed.

Leif Krarup har i 18 år været lærer på Vollsmoses anden skole Abildgårdskolen. Han er enig i, at et højstatustilbud er vigtigt.

'Det er vigtigt at arbejde med højstatustilbud, men det er ikke noget, man kan hvile hovedet på. Nye skoler ligger langt ude i fremtiden. Skal man forandre Vollsmose grundlæggende, er politikerne nødt til at lægge alle anlægsudgifter på is i et par år og så bombardere bydelen med ressourcer, og det er desværre naivt at tro, det sker', siger han.

Planen rammer plet

For Leif Krarup rammer helhedsplanen for Vollsmose lige ned i skolens kerneproblem, når den beskriver den overordnede offentlige indsats i Vollsmose. I utvetydige vendinger fortæller rapporten om fraværet af koordinering mellem de offentlige aktører i området, ligesom den generelt peger på den kommunale ledelses mangel på forståelse og indsigt, når 'fodfolket' råber på handling.

'Trods den massive overvægt af tosprogede børn er vi meget tæt på en velfungerende skoledag, som også giver gode resultater. Men vi føler os fuldstændig overladt til os selv, når det kommer til de børn, vi ikke kan magte. I hver klasse har vi et par stykker, som har et elendigt liv i skolen, og som ødelægger utrolig meget for de andre. Men gang på gang får vi at vide, at der ikke er nogen, der kan tage over, når vi har givet op. Det går ud over det barn, der ikke får den rigtige hjælp, og det er ødelæggende for undervisningsniveauet på skolen', siger Leif Krarup.-Flemming Helsted er freelancejournalist