Børn kræver information

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn vil have flere informationer om computerspil, inden de kaster sig over dem. De vil vide, hvad spillet handler om, hvilken genre det er, hvilken aldersklasse det henvender sig til, hvilke engelskkundskaber det kræver, og hvor mange man kan være til at spille det.

Det viser en undersøgelse, der er foretaget i Børnerådets Børnepanel. 1.250 elever i 6. klasse deltog i undersøgelsen. Den viser også, at der er forskel på drenge og pigers spillevaner. Ikke overraskende kan drenge bedst lide actionspil, strategispil og racerspil, mens pigerne spiller de spil, der er tilgængelige, for eksempel kortspil og quizspil. Voksne deltager kun sjældent, når børn spiller computerspil. Resultaterne af undersøgelsen kan findes på www.boerneraadet.dk