640.000 medarbejdere på kommunale og amtskommunale arbejdspladser er tættere på en storkonflikt end nogensinde tidligere.

En konflikt kan blive yderste konsekvens af, at overenskomstforhandlingerne sidste tirsdag brød endeligt sammen. I så fald vil det være første gang nogensinde, at en konflikt rammer hele det kommunale og amtskommunale område.

Det var alene uenighed om, hvor mange lønkroner der skal sættes af til de lokale lønforhandlinger, den såkaldte forlodsfinansiering, der væltede det forlig, som ellers var godt på vej.

'Personligt er jeg skuffet over og ked af, at vi ikke har fået forliget. Men her kunne tingene ikke nå sammen omkring det ene punkt, der hedder forlodsfinansiering', sagde formanden for de Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Poul Winckler efter forhandlingerne.

Ny Løn skiller

Parterne var nået langt, da de valgte at gå fra hinanden. To ekstra feriefridage var sikret, mulighed for funktionstillæg til tillidsrepræsentanterne, en opstramning af de lokale frister for forhandling af Ny Løn, der var sat et ligelønsprojekt i gang, og der lå en forbedring af pensionen. Også et nyt system, der kan løse uenigheder om Ny Løn, havde været diskuteret.

Men alt blev fejet af bordet, da parterne nåede til at sætte kroner og øre på, hvad der skulle afsættes til lokale lønforhandlinger.

Arbejdsgiverne gik i sidste ende med til at nøjes med at afsætte to procent af en samlet ramme på ti procent til forlodsfinansiering. Lønmodtagerne ville kun være med til at afsætte halvanden procent, som svarer til det, der blev afsat ved overenskomsten i 1999.

Dette ene punkt betød, at alt andet, som parterne var nået til enighed om, ikke længere gælder.

'Personligt - som forhandlingsleder - må jeg sige, at det var en overraskelse og en skuffelse for mig, at vi ikke kunne indgå et forlig, for jeg vurderede faktisk, at vi var på vej til et historisk godt resultat', sagde Poul Winckler et stykke tid efter forhandlingerne.

Ole Andersen sagde, at lønmodtagerne var velkomne til at ringe, hvis de ændrede standpunkt omkring forlodsfinansieringen.

Poul Winckler sendte med det samme bolden tilbage.

'Hvis Ole Andersen ringer og har ændret synspunkt, så er vi parate til at forhandle'.

Lærerne i spotlys

Lærerne fik efter sammenbruddet skylden for, at forhandlingerne var brudt sammen.

'Det er ingen hemmelighed, at lærerne er dem, som har den kraftigste modvilje mod Ny Løn. Det kommer bag på mig. Ved sidste overenskomst valgte lærerne selv at gå med på Ny Løn. Det overgangstillæg, de dengang fik, ville de gerne tage imod. Nu er der en manglende lyst til at være med til at videreudvikle lønsystemet, og det beklager jeg', sagde Ole Andersen lige efter sammenbruddet.

Der er ingen tvivl om, at lærerne mener, at det nye lønsystem ikke virker. De seneste tre år, hvor de har prøvet kræfter med Ny Løn, har de følt, at kommunerne ikke bruger alle de penge, der er lagt ud til forhandlinger, at kommunerne forhaler udbetalingen, og at systemet skaber problemer på lærerværelserne. Derfor ønsker de så få kroner som overhovedet muligt til lokale lønforhandlinger.

'Det er utroligt ærgerligt, at arbejdsgiverne ikke har villet erkende, at der fortsat er store problemer med at indføre Ny Løn i kommuner og amter', sagde lærernes formand Anni Herfort til folkeskolen.dk efter sammenbruddet og beklagede, at arbejdsgiverne stillede et så ultimativt krav om, at en meget større andel af lønsummen skulle bruges til Ny Løn.

KTO står sammen

Efter sammenbruddet indkaldte KTO til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor medlemmerne enstemmigt vedtog, at KTO står sammen i den nye situation. På mødet kom det frem, at der var grupper, der hældte mest til at genoptage forhandlingerne, mens andre som Akademikernes Centralorganisation allerede var i fuld gang med at forberede strejke.

Også internt i KTO er det den procentsats af lønrammen, der skal lægges ud til lokale lønforhandlinger, der splitter.

Poul Winckler opfordrede til, at medlemmerne igen vurderede, om det var muligt at gå tilbage til forhandlingsbordet.

'Vi var på vej til at få opfyldt en række hovedkrav med forbedring af reallønnen til alle og i en udformning, der gav en høj grad af sikkerhed for, at det rent faktisk blev udmøntet', sagde han og skitserede, at forhandlingsfællesskabet på ingen måde kunne være sikker på at beholde de gode resultater, hvis Forligsinstitutionen greb ind.

Det fik flere formænd for enkeltorganisationer til at give udtryk for, at de gerne så, at Poul Winckler ringede Ole Andersen op med et godt tilbud.

'Jeg vil ikke risikere at kaste medlemmerne ud i en konflikt om en halv procent. Det svarer til 100 kroner om måneden for en lavtlønnet socialrådgiver. Så venner - tilbage til forhandlingsbordet!', lød opråbet fra formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Anne Worning.

Pædagogernes formand, Bente Sorgenfrey, var enig.

'Det vil være mere end svært at forklare medlemmerne, at de skal i konflikt på grund af uenighed om 100-150 kroner om måneden eller et par flasker rødvin'.

På den anden side stod formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) Svend M. Christensen.

'Vi definerer områder til konflikt. Vi mener, konflikten skal varsles hurtigst muligt. Jeg mener ikke, at der er mulighed for et nyt forhandlingsresultat', sagde han.

Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere samlet skal indgå en aftale, må de nærme sig hinanden, og det kan AC blokere for.

Lærernes formand, Anni Herfort, mente, at diskussionen kørte af sporet.

'Det handler ikke om procenter eller et par flasker rødvin. Det handler om, hvorvidt vi skal låne arbejdsgiverne penge. Vores udgangspunkt var, at ingenting skulle forlodsfinansieres. Det handler om principper og aftaleret'.

Forhandling stadig mulig

På spørgsmålet om, hvorvidt lærerne skal strejke, sagde Anni Herfort efter mødet:

'Det er bestemt vigtigt, men nu drøfter vi det lige med de øvrige KTO-organisationer'.

Der kan strejkes tidligst fra den 1. april. Strejkevarslet skal i så fald senest sendes ud i slutningen af denne måned. Poul Winckler og Ole Andersen har aftalt et møde den 27. februar for at diskutere situationen. På KTO's repræsentantskabsmøde blev medlemmerne enige om, at det er KTO's forhandlingsudvalg, der vurderer, om der er basis for at fremsætte nye forhandlingsforslag over for arbejdsgiverne. At det er KTO, der repræsenterer medlemmerne i Forligsinstitutionen, og at en konfliktsituation håndteres bedst, hvis KTO står for koordineringen af konflikten.

Enighed før sammenbrud

Det var de enige om, før forhandlingerne brød sammen:

- Generelle lønstigninger på 5,55 procent skal sikres

- To ekstra feriedage

- En ekstraordinær regulering af tjenestemandspensioner ud over de generelle lønstigninger

- Lokale forhandlingsfrister. Hvis lokale parter ikke kan blive enige, afholdes forhandling senest seks uger efter anmodning om forhandling

- Regulering og forhøjelse af Akut-bidraget

- Et tvistløsningssystem, der består af en opmand, der efter systemets nuværende tre faser skal vælge mellem enten arbejdsgiverens eller organisationens forslag til Ny Løn

- Pligt til at drøfte ansattes lønforhold, hvis de i en periode ikke har fået nye lønaftaler

- En treårig overenskomstperiode.

Derudover blev der under forhandlingerne nævnt et ligelønsprojekt og mulighed for at give tillidsrepræsentanter funktionsløn.