Skolereform i Italien

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Italiens centrum-højre-regering har fremlagt forslag til en skolereform. Fremover skal staten garantere eleverne ret og pligt til undervisning og uddannelse i tolv år. De første otte år er fælles for alle. Derefter kan man vælge gymnasiet, der varer fem år, eller en praktisk uddannelse.

I løbet af de første otte skoleår styrkes undervisningen i fremmedsprog og ny teknologi. I underskolen, der varer fem år, skal eleverne have ét fremmedsprog. Derefter kommer endnu et fremmedsprog til. Reformen skal også give forældre mulighed for at sætte deres børn i skole, fra de er fem et halvt år.

'Med reformen vil skolen være mere fri, seriøs, fleksibel og konsekvent', lød det fra undervisningsminister Letizia Moratti, da hun præsenterede lovforslaget.

Oppositionen kritiserer forslaget for ikke at være spor nyskabende. Ifølge tidligere undervisningsminister Tullio De Mauro kan man slet ikke kalde det en reform, fordi meget af indholdet er en tro kopi af det nuværende skolesystem. Kritikerne peger desuden på, at eleverne i alt for tidlig alder skal vælge, om de vil studere eller have en praktisk uddannelse. På den måde sættes det italienske skolesystem tilbage til 1950'erne, og der skabes sociale skel, lyder kritikken. Ministerpræsident Silvio Berlusconis regering har flertal i parlamentet, så den er sikker på at kunne få sit forslag igennem.