Unge skriver om mennesker på flugt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske unge bliver nu budt op til essaykonkurrence om mennesker på flugt.

Læger uden Grænser og Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion har taget initiativ til konkurrencen som en opfølgning på den oplysnings- og annoncekampagne, der har kørt i landets medier i januar og februar.

Som oplæg til konkurrencen har Dansklærerforeningen udsendt et særnummer af sit tidsskrift, 'Dansk', med konkurrencebetingelser, baggrundsartikler og inspirationsessays af Janne Teller, Jesper Wung-Sung og Marianne Jelved.

Materialet kan også findes på www.dansklf.dk og på www.msf.dk

Fristen for aflevering er den 11. marts 2002.

Bertel Haarder, Anne Marie Helger, Rushy Rashid, Klaus Rifbjerg, Thøger Seidenfaden, Søren Brix Christensen og Jens Raahauge vil herefter udpege vinderne for 7.-8. skoleår, 9.-10. skoleår og 11.-12. skoleår.