Arbejdet for et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø svækkes kraftigt over de næste år som konsekvens af finansloven og regeringens besparelser på råd, nævn og puljer. I Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) skal mellem 40 og 50 medarbejdere fyres, og i Arbejdstilsynet er antallet over et hundrede medarbejdere, der bliver fyret og sparet væk.

'Jeg er utrolig ked af den udvikling på arbejdsmiljøområdet. Det bliver et voldsomt problem', siger Henrik Billehøj, hovedstyrelsesmedlem og formand for arbejdsmiljøudvalget under Organisationsudvalget.

'Det er stærkt betænkeligt. Arbejdsmiljøinstituttet er det eneste sted i landet, hvor man udelukkende forsker i arbejdsmiljø. Det er netop dér, eksperterne arbejder, og hvor den gode vidensdeling foregår. Selvfølgelig foregår der noget forskning i arbejdsmiljø på universiteterne, men det tunge arbejde foregår i AMI'.

Henrik Billehøj understreger, at Arbejdsmiljøinstituttet allerede inden fyringerne havde færrest antal ansatte forskere, hvis vi sammenligner med vores nabolande i Norden. Især Finland og Sverige gør meget ud af forskning i arbejdsmiljø.

Det var for eksempel en forsker fra AMI, der i sin tid evaluerede Lærerforeningens Rampa-projekt - det pilotprojekt, der gik forud for det nuværende tilbud om hjælp til lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer. Ligesom det er en forsker fra AMI, der har udarbejdet et skema til brug for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på ens arbejdsplads.

'Det får bestemt konsekvenser på vores område også. Alene de mange fyringer i Arbejdstilsynet kommer til at betyde, at det bliver svært for dem at komme på tilsyn på skolerne', mener Henrik Billehøj.

'Planen i Arbejdstilsynet er, at man vil nedlægge kredsene, som de er i dag, og i stedet samle arbejdet i nogle regionale centre. Et skal så dække København, et skal dække Sjælland, og et par stykker eller tre skal dække Jylland. Det kommer til at betyde forringelser. Det bliver svært for de tilsynsførende at få tid til at køre de lange afstande for at kontrollere og føre tilsyn. Det vil betyde, at de bliver skrivebordsgeneraler. Og det vil forringe arbejdsmiljøet'.

'Beskæftigelsesministeren siger, at man skal prioritere. Det har man jo gjort hele tiden, men forandringen er, at nu vil man prioritere inden for de tungeste områder, hvor der sker flest arbejdsulykker. Folkeskolen vil næppe blive højt prioriteret i den sammenhæng', siger Henrik Billehøj.

Med hensyn til Brancearbejdsmiljørådene (BAR) er der indtil videre ikke iværksat besparelser, men området skal følges nærmere og revurderes. Henrik Billehøj håber, at der ikke bliver sparet dér, men at man i stedet kan enes med arbejdsgiverne om at forenkle administrationen på dette område.

'Udbygningen af Bedriftssundhedstjenesten (BST) er jo indtil videre blevet stoppet. Det er utrolig beklageligt, at pædagogerne i skolefritidsordninger og daginstitutioner ikke nåede at komme med i ordningen inden'.

'Jeg frygter, at man vil liberalisere BST-markedet, for så bliver der krig på kniven. Så vil BST-området blive ligesom rådgivende ingeniørfirmaer, hvor BST i dag er partsstyret og 'nonprofit'-foretagender, så vil det være det helt frie marked, hvis der sker en liberalisering', siger Henrik Billehøj.

hela