Offentligt ansatte kommer ingen vegne med at strejke. For hvis Folketinget griber ind og stopper en konflikt, skal de være glade, hvis politikerne faktisk deler sol og vind lige mellem parterne – og det er meget sandsynligt, at politikerne vil favorisere arbejdsgiverne.

Sådan svarer et bredt udsnit af landets borgere i en rundspørge, som A&B Analyse har foretaget for Folkeskolen i forbindelse med tiåret for, at kommunerne og staten lockoutede 67.000 lærere i 2013.

Kun 34,6 procent af danskerne forventer, at politikerne behandler arbejdsgiverne og de offentligt ansatte retfærdigt, i tilfælde af at politikerne afslutter overenskomstkonflikter på det offentlige arbejdsmarked.

En lige så stor gruppe af befolkningen forventer, at politikerne vil favorisere arbejdsgiverne, når de dikterer en løsning på en konflikt. Til sammenligning tror færre end hver 12. i rundspørgen, at det vil være til de offentligt ansattes fordel med et politisk indgreb.

Lærerlockouten må sidde i folk

Folkeskolen har spurgt to forskere til den massive mistro til, at offentligt ansatte bliver behandlet fair i situationer, hvor det ikke lykkedes parterne at forhandle sig til en aftale om løn- og arbejdsvilkår.

Begge peger på, at det tyder på, at befolkningen har fået øjnene op for politikernes dobbeltrolle i forbindelse med konflikter på det offentlige arbejdsmarked.

“Det afspejler formentlig, at der er kommet en vis forståelse hos danskerne af, at arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked har en dobbeltkasket, da de på én og samme tid er arbejdsgivere og i et eller andet omfang også dem, der laver et lovindgreb”, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen på Københavns Universitet.

Senest måtte sygeplejerskerne sande, at de ikke fik noget ud af deres næsten ti uger lange strejke i 2021, hvor de kæmpede for højere løn. For da den daværende socialdemokratiske regering greb ind, blev det med et lovindgreb, der gav samme lønstigninger, som allerede var lagt på forhandlingsbordet.

“Politikerne gjorde mæglingsforslaget, som sygeplejerskerne havde sagt nej til, til lov”, siger lektor Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Og den løsning er faktisk helt almindelig praksis, forklarer han. “Det er kutymen i Danmark, at politikerne vælger den løsning, hvor man ikke lægger noget oveni, fordi man er bange for at skubbe til, at det bliver politisk opportunt at gå i konflikt”.

Begge forskere er enige om, at der kun findes et historisk eksempel på, at Folketinget har afsluttet en konflikt med en lov, der helt entydigt var til arbejdsgivernes fordel.

“I historisk kontekst må lov 409 (den lov, som Folketinget afsluttede lærerlockouten med i 2013, og som indtil 2020 dikterede lærernes arbejdstid, redaktionen) ses som et arbejdsgiverdiktat, vi ikke har set lignende eksempler på”, slår Laust Høgedahl fast.

Behandlingen af lærerne i 2013 var også en meget væsentlig del af, at Danmark i 2018 var tæt på en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked.

Her stod sygeplejersker, fængselsbetjente, djøf'ere og resten af de offentligt ansatte side om side med et krav om, at lærerne igen skulle have en arbejdstidsaftale.

Uden tillid er der ingen aftalemodel

Ifølge forskerne er der ikke tidligere gennemført undersøgelser af danskerne tillid til politikernes rolle i den danske model. Men begge understreger, at tillid er en grundsten for aftalemodellen.

“Den danske model står på et fundament af tillid, så hvis tilliden eroderer, kan det ødelægge modellen. Så kan man forestille sig, at arbejdstagerne vil ty til mere populistiske tendenser, hvor man bare går på gaden og nedlægger arbejdet, hvor der ellers gælder fredspligt”, siger Laust Høgedahl.

Da der ikke findes forskning om danskernes tillid til den danske model gennem tiden, er det ikke til at vide, om der netop nu er en særlig tillidskrise.

Leder: Det gør I aldrig igen

“Der har altid været et konfliktfyldt forhold mellem politikerne og den danske aftalemodel. Alle overenskomstforhandlinger i 1970’erne blev afsluttet med lovindgreb, og 1980’erne var også meget tumultariske og konfliktfyldte. Fra 1990’erne var der rimelig meget ro, hvor vi kun havde storkonflikten med gærkrisen i 1998. Men så kom lærerkonflikten som et nybrud”, siger Laust Høgedahl.

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er det et problem for aftalemodellen, hvis der breder sig en opfattelse af, at man ikke får noget ud af en konflikt:

“Hele vores aftalesystem bygger på en balance, hvor det gerne skulle være sådan, at truslen om en konflikt afskrækker og lægger så meget pres på parterne, at man finder løsninger”, siger han. “Hvis balancen favoriserer den ene part, er det en dårlig balance, og det bør man tænke på politisk”.

Nana Wesley Hansen er dog stadig optimistisk på den hæderkronede models vegne.

“Min opfattelse er, at der er ret stor tillid til aftalemodellen. Så jeg vil ikke mane op, at der er tale om en meget stor krise lige nu”, siger hun og peger blandt andet på høje stemmeprocenter ved urafstemninger som tegn på, at “der er opbakning til de demokratiske mekanismer omkring overenskomster”.

Men hun forudser særdeles vanskelige møder ved næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked, hvor også Lærerforeningens medlemmer skal have nye overenskomster.

For der vil formentlig blive indkaldt til trepartsforhandlinger mellem de forhandlende parter og regeringen. Der skal både forsøges at finde løsninger på manglen på arbejdskraft og en mulig ny lønstruktur på det offentlige arbejdsmarked i kølvandet på anbefalinger fra den lønstrukturkomité, der blev nedsat, da Folketinget afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet.

“Lønrelationerne mellem faggrupperne har historisk været noget, de offentlige organisationer har haft svært ved at blive enige om”, siger Nana Wesley Hansen.

En konflikt vil ramme regeringen hårdt

På Christiansborg er det vigtigt, at både de nuværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked og næste års forhandlinger om de offentlige overenskomster ikke ender i konflikt, vurderer politisk kommentator på Altinget Erik Holstein.

“På kort sigt er det værste, der kan ske for den nuværende regering, at der kommer storkonflikt på det private arbejdsmarked”, siger han.

Hvorfor blev 67.000 lærere lockoutet?

“Det vil også være ekstremt giftigt for dem, hvis de skal gribe ind på det offentlige arbejdsmarked næste år, fordi man har givet lønløfter til dele af det offentlige personale. De risikerer virkelig at tabe vælgere til særligt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten”, siger han, med henvisning til at Socialdemokratiet havde løfter med i valgkampen om at hæve løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte med tre milliarder – uden de blev konkrete på, hvilke grupper der kan se frem til forbedringerne.

Hvor meget oplever du, at partierne går op i at værne om danskernes tillid til den danske model?

“Historisk har den danske model været særlig vigtig for Socialdemokratiet. Men partiets reelle respekt for modellen har ikke været udpræget stor de seneste ti år. Det så vi senest, da de så fuldstændig stort på en samlet fagbevægelses rasende protester i forhold til store bededag”.