Det er dejligt at lære børn at læse. Deres nysgerrighed, iver og ihærdighed er indbegrebet af glæden ved at lære.

Og indsatsen er så meningsfuld som ingen anden i skolen. Tilegnelse af læsefærdighed er den vigtigste faglige færdighed i skolen. Den er det ene fornødne, uden hvilken man ikke kan opnå et rigt og nuanceret liv i et moderne samfund eller klare sig økonomisk.

At undervisning i begynderlæsning ikke kun kan beskrives som idyl, ved enhver af Folkeskolens læsere. Men det ændrer sådan set ikke ved, at det er dejligt at lære børn at læse.

Nogle dage kan det være træls, som de små drenge altid siger i Ole Lund Kirkegaards bøger. Men når det enkelte barn 'knækker koden', og læsefærdigheden bogstaveligt talt bølger fremad, så er glæden stor. Det har enhver dansklærer oplevet.

At det også er en glæde at undervise i klasser, der er dygtige til at læse, taler vi ikke så meget om. Det kunne nemt komme til at lyde lidt i retning af pral. Og næst efter vrede er pral det værste, man kan 'begå' i Danmark.

Så der prales meget lidt og beklages, kritiseres og brokkes uafladeligt.

Det er en stor skam. For glæden over gode resultater og dejligt arbejde kunne jo tænkes at inspirere. Så nogen for eksempel blev inspireret til at ønske sig det samme.

Når man underviser i en klasse, der er dygtig til at læse, så bliver alting bedre. De store projektarbejder, de store litterære læseoplevelser, meningen, begejstringen og entusiasmen ved både kunsten og de faglige muligheder realiseres i en grad, der er befordrende for alt det, vi så gerne vil i skolen.

Og det gælder ikke kun de humanistiske læsefag. Det gælder ikke kun de humanistiske læsefag. Det gælder i meget høj grad også matematik og naturfag.

De faglige tekster i matematik og naturfag er ofte ekstremt informationstætte. De skal læses og forstås i en grad, der sætter læseren i stand til for eksempel at udføre de handlinger, der er beskrevet i teksten. Det, der er svært at læse, vækker jo ofte modvilje, usikkerhed og irritation. Skridtet derfra til at tro, at det er emnet, der er uinteressant, er ikke langt. Hvis de - forståeligt nok - lidt modløse naturfagslærere vidste, hvad de kunne vække af interesse og glæde for deres fag alene ved at lære eleverne de nødvendige faglige læsestrategier og ved at give dem mulighed for at læse deres fags tekster med støtte, så ville de uden videre kaste sig over den faglige læsning i deres timer.

Desværre er det kun faghæftet for Dansk, der behandler læseundervisning. Selvom læsning er gjort til et fælles indsatsområde for alle folkeskolens fag, så er læsning, så vidt jeg ved, ikke nævnt hverken i formål, Centrale Kundskaber og Færdigheder, læseplan eller vejledning i andre fag end dansk.

Lad os håbe, at den kommende revision af læseplaner vil råde bod på denne paradoksale mangel.

Eleverne skal læse hver dag for at udvikle og vedligeholde deres læsning. Faglig læsning er den vanskeligste læsekunst af de mange, eleverne skal opnå, før de forlader skolen.

Lærerne, skolen, forældrene, eleverne og samfundet har brug for, at der undervises i faglig læsning hver dag. Lad os nu få faglig læsning ind i alle faghæfterne - og i en form, der er både inspirerende, vejledende og forpligtende.

Lene Møller er seminarielektor