Lige så rastløst en junkie søger narkotika - lige så rastløst søger politikerne anledning til at profilere sig, for at medierne ikke skal gå hen og glemme dem. Ethvert indfald er relevant, bare det sælger.

Vi som offentligt ansatte er en oplagt målgruppe.

Nu er det kvalitet, der er feltråbet! Altså i den farisæiske udgave. Som om kvalitet ikke netop er det, vores job handler om? Som om ikke enhver lærer af ren selvopholdelsesdrift søger at få det bedst mulige ud af de vilkår, politikerne byder os. Det er langtfra nok. Der skal ord på. Mange ord. Positive ord! For er virkelighedens verden anmassende besværlig og uhåndterlig, kan vi i hvert fald formulere en ønskelig af slagsen - på papir.

Derfor skal lærerne nu i gang med en møderække - om kvalitet. Vi glæder os usigeligt - skulle jeg hilse og sige - til at forløbet er tilendebragt, så vi kan hæfte en kvalitetsmedalje på reversen. For så er vi kvalitetslærere på en kvalitetsskole.

Officielt er der intet autoriseret resultat eller facit, men det forventes, at lærerne går med på ideen, og ikke prøver at bore i begreberne.

En speciel udvikling af repressiv tolerance!

Først udleveres der skemaer til afkrydsning. (Kun et kryds!)

Eksempler på spørgsmål:

Køber du kvalitetsprodukter, når du handler?

a) Altid

b) Somme tider

c) Sjældent

d) Aldrig.

2: Tænker du på kvalitet, når du handler?

3: Mener du, skolens 'forbrugere' er kvalitetsbevidste?

4: Vil du være med til aktivt at højne kvaliteten på skolen? Jah!

Næste fase: Gruppearbejde. Vi overbeviser hinanden om, hvor god ideen er og ytrer vores personlige vilje til kvalitet. Kværulanter bankes på plads eller isoleres.

Slutfasen med plenum eller jubelsamling: De mest entusiastiske bekender, hvor positivt forløbet har været, og at de ikke kan overskue, hvordan livet ville have formet sig fremover, hvis ikke denne kvalitetsmøderække havde fundet sted.

Ledelsen konkluderer, hvor gode vi er - netop her! Lettelse. Selv kværulanterne holder kæft, for nu vil vi sgu hjem!

Misforstå mig ikke. Jeg har ikke spor imod kvalitet - og alt det der. Men alle disse 'frelserinitiativer' hænger mig efterhånden langt ud af halsen. Man kunne lige så godt spørge: 'Hvordan har du det med Jesus?'

Hvad med for en gangs skyld at vende tomlen nedad?

Fortsætter vi denne hoppen på enhver vogn, der kører, gør vi os selv til lallende idioter.

Alle disse ord - al den snak - alle disse etiketter. Uden den ringeste sammenhæng mellem mål og muligheder.

Åh - rend mig!

Niels Christian Christensen

Hjørring