Vi ønsker ikke decentral løn. Men når overenskomsten så alligevel indeholder decentral løndannelse, kan vi indtage to forskellige holdninger til denne kendsgerning.

1. Vi vil ikke røre decentrale lønkroner med en ildtang! Lad bare sygeplejerskerne, BUPL - Forbundet for pædagoger og klubfolk, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og andre tage for sig af retterne. Den 31. marts 1997 vil vi stadig stå med helt rene hænder!

2. Da det 'kun' lykkedes for hovedforeningen at øremærke godt 99 procent af lønsummen, må kredsene hente de sidste lønkroner til medlemmerne på en ordentlig måde. Måske har vi den 31. marts 1997 fået lidt snavsede fingre - men vi har også fået hård hud i næverne!

Hidtil har diskussionen om lokal løndannelse i DLF været ført på et yderst defensivt grundlag, der nu efter kongressens beslutning er slået over i en form for religiøs dogmatik.

Det defensive består i, at vi har sagt så meget 'nej' til decentral løn, at vi nu overlader diskussionerne og beslutningerne om den til andre. Vi sætter os selv uden for indflydelse - ude af stand til at påvirke udviklingen. Den religiøse dogmatik består i, at kongressen én gang for alle har undsagt decentral løn - vi vil slet ikke tale om den, og alle, som har fantasi til at forestille sig, at den måske kunne bruges til noget fornuftigt, bliver stemplet som kættere. I det følgende vil jeg kaste mig ud i kætteriet og håbe på tilgivelse, hvis det bliver nødvendigt:

Når en tillidsrepræsentant spørger, om der skulle være nogen, der går ind for fedterøvstillæg, er svaret 'nej'.

Hvis tillidsrepræsentanten derimod spurgte, om der var nogen, der kunne gå ind for, at lærere over 60 skulle have nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation, ville mange sikkert svare 'ja'. Skal der ydes tillæg til de kolleger, der går gård- og gangvagt? Skal klasselærere og børnehaveklasseledere have et tillæg? Skal lærerne i eksamensklasserne have et tillæg? Skal lærere, der underviser mere end for eksempel 20 elever ad gangen, have et tillæg? Skal der ydes et tillæg til begyndelseslønnen? Skal vi have orlovsordninger med fuld løn? Spørgsmålene er så mange, at kun fantasien sætter grænser.

Jeg tror, at de lærere, der står med begge ben solidt plantet i skolens hverdag, vil svare 'ja' til temmelig mange af spørgsmålene. 'Ja', fordi spørgsmålene peger på tiltrængte forbedringer for lærerne som helhed. Det er DLF's opgave at tilkæmpe medlemmerne bedre vilkår, men hovedforeningen kan altså ikke komme igennem med alt på centralt plan - selv om vi gerne havde set det. Og selv om ingen kan love, at kredsene kan tilforhandle de antydede forbedringer, er kredsene i situationen de eneste, som kan gøre forsøget! Hvis der for eksempel skal ydes tillæg til begyndelseslønnen eller kompenseres for nedsat arbejdstid for lærere over 60, kan pengene kun hentes i den decentrale lønpulje, og det kan kun kredsene gøre! Arbejdsdelingen mellem hovedforeningen og kredsene er som samvirket mellem den grove fejekost og den fine børste. Med den grove kost tager man de store ting - for eksempel de store pengesedler, guldklumperne og ædelstenene, mens den fine børste skal bruges, hvis man vil gøre helt rent bord - hvis man også vil have guldstøvet og de små mønter med. Hovedforeningen har gjort sin del. Mange kredse venter på at komme til at udføre deres del af arbejdet under ansvar for medlemmerne og de lokale generalforsamlinger.

Reinhard Werner

formand for Vestsjællands Lærerkreds