Kongressen besluttede som bekendt, at kredsene kun må indgå aftaler om decentral løn inden for nogle meget afgrænsede områder. Samtidig er kredsene forpligtet til at vise forhandlingsvilje, hvilket blandt andet kan gøres ved at fremsætte forslag.

Kredsene skal altså nu arbejde for, at ganske få medlemmer, typisk medlemmer med lidt eller ingen undervisning - og med højere løn end gennemsnitslæreren - får decentral løn.

Jeg spørger mig selv - er det kollektiv lønprofil? Var det det, vi ville med decentral løn?

Til begge spørgsmål er svaret naturligvis nej.

Kongressen vil have afskaffet den decentrale løn - og pengene skulle vi kunne få i 1997.

Jamen er det overhovedet realistisk? Vi er blevet lovet en udligning ved overenskomst 97 af de decentrale lønmidler. Kongressen blev imidlertid oplyst om, at denne udligning er særdeles tvivlsom. I øvrigt ved vi, at en udligning naturligvis skulle modregne det, der er udbetalt af den decentrale løn inden for hele LC-området. Altså de penge, der er forhandlet hjem i kredsene til de meget få personer, samt de midler, Københavns Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og andre organisationer har fået.

Hvem får under alle omstændigheder ingen penge? - den almindelige lærer!

I flere kommuner er en række medlemmer af DLF - nemlig skoleinspektørerne - blevet bedt om at indstille medarbejdere til decentral løn. De stilles nu i det helt uacceptable dilemma, at de skal lave indstillinger, men deres egen fagforening har besluttet, at pengene ikke skal bruges.

Det er min klare opfattelse, at et stort antal kredse - også kredse, hvis delegerede stemte for kongressens beslutning - vil løbe ind i særdeles alvorlige problemer.

Det er helt uacceptabelt for en fagforening, at den ikke må arbejde for højere løn for flertallet af medlemmerne, men kun for ganske få (der i forvejen har højere løn!)

Det er også helt uacceptabelt, for en fagforening, at skulle arbejde for, at dens medlemmer ikke omfattes af kommunens personalepolitik - dette kan nemlig også meget nemt blive konsekvensen.

Kongresbeslutningen bør laves om. Samtidig bør vi tage ved lære. Kongressen må vælge en fremadrettet, offensiv politik og ikke en stagnerende defensiv politik med forbud for kredsene. Kun ved den fremadrettede politik kommer DLF videre, så vi igen kan gå forrest i arbejdet med at skaffe bedre løn og bedre arbejdsforhold for medlemmerne.

Bo Tryggedsson

konstitueret formand

for Odense Lærerforening