Jeg tror, jeg ved, hvad der er tale om, når der i den nye lov står om den alsidige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og så videre. Jeg tror nemlig, man skal søge ind i sig selv og erkende, at næsten alt, hvad vi mennesker foretager os, er resultatet af en løbende evaluering, som er en integreret del af vores liv, og som bestemmer vore tanker og handlinger. Jeg ved godt, vi også reagerer reflektorisk, emotionelt og impulsivt, men i de situationer evaluerer vi oftest efterfølgende og når frem til en erkendelse, som så måske kan bruges i vort videre liv.

Jeg tror, det er denne erkendelse, vi skal gøre os klart og samtidig indse, at sådan er vi også som lærere. Vi evaluerer hele tiden bevidst eller ubevidst både os selv, undervisningen, eleverne, kollegerne, ledelsen, samarbejdet med forældrene og så videre. Vi skal altså efter min mening gøre os klart, at evalueringen er der hele tiden i alt, hvad vi gør. Evalueringen bliver derfor grundelementet i samværet med eleverne. Vi starter bevidst eller ubevidst ethvert forløb med at stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvilke muligheder vi har, og hvad vi har lyst til. Vi snakker om, hvad vi gerne vil opnå, og hvad vi gør for at nå det. Vi planlægger altså ud fra de forudsætninger, vi og vore elever har, et forløb, som så bliver til den undervisning/indlæring/læring, der er brug for i den givne situation.

Jeg tror, vi skal væk fra at forestille os evalueringen som et instrument, vi kan tage frem og benytte os af, når der er behov for det. Evalueringen skal ikke foregå uden for klassens fælles liv, men den skal derimod være selve sjælen i dette liv. Jeg har selv igennem mange år brugt megen tid på evaluering, vejledning og så videre som en vigtig og uundværlig del af min tid sammen med eleverne, og jeg har aldrig følt, at dette stod i vejen for undervisningen, da undervisningen jo efter min mening blot er en af mange muligheder, man kan benytte sig af for at opnå sine mål.

Jeg tror, vi bliver nødt til at gøre os klart, at undervisningsbegrebet er under stærk forandring i disse år. Jeg tror også, at vi udfører vort arbejde bedst muligt, hvis vi, med de nødvendige ressourcer til rådighed, indgår i et samspil med eleverne som den katalysator, jeg mener, vi bør være i fremtidens folkeskole.

Kasper Mose

Nørre Alslev