Debat
Decentral løn - nej tak
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er en utrolig mistillid, man har til et formandstilsagn i Aalborg og på Vestsjælland. Her har den nuværende og den tidligere formand for foreningen sagt og skrevet, at pengene i den decentrale løn ikke er tabt, men blot udskudt, hvis vi ikke forhandler om den i indeværende overenskomstperiode. At I dog ikke skammer jer over på denne måde at så mistillid til en formand.
Husk lige, at vi har en forhandlingsmodpart i dette spil. Hvis hele puljen kom til fri forhandling, så er det ikke kun os, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges. Det drejer sig ikke om 100 kroner om måneden til hver lærer, snarere om 500 kroner om måneden til hver femte. lærer. Er det det, I vil på Vestsjælland og i Aalborg?
Husk også at den næste del af det decentrale lønsystem hedder basisløn, kvalifikationsløn og resultatløn. Kongressens nej er et klart signal om vores holdning til dette lønsystem. Vær venlig at fastholde den.
Flemming Ernst
Hvidovre Lærerforening