Uskolet

Ny sæson af "Rita" viser hovedpersonen ved bord foran skærm i samtlige afsnit

En kommende sæson af den populære tv-serie “Rita” foregår i en coronatid. Samtlige otte afsnit bliver med den ukonventionelle skolelærer siddende ved sit spisebord foran en skærm. “Det er klart, at det udfordrer os lidt på dramaturgien”, forklarer seriens manuskriptforfatter. “Til gengæld sparer vi en del på scenografi, locations, lys, den slags”. Her er arbejdstitlerne på den nye sæson:

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Episode 1

Rita kan ikke finde sin oplader. Der er fire procent strøm tilbage, og hun skal undervise om to minutter. Heldigvis klarer Rita ærterne på en rapkæftet, fandenivoldsk og bramfri måde og tænder en smøg.

Episode 2

Rita hjælper Hjørdis med at lave breakoutrooms. Ikke så sejt, som det lyder. Ryger.

Episode 3

Da Rita prøver at forføre ham fra "Arvingerne", fryser hendes skærm, og alting går galt på en charmerende måde. Tid til en smøg.

Episode 4

Rita ser pressemøde. Leger med mute-knap. Kæderyger.

Episode 5

Rita kommer i en dansktime til at trykke "del skærm" med totalt upassende indhold. Fuck det. Tænder smøg.

Episode 6

Posten ringer på døren for fjerde gang den dag med endnu flere skovmandsskjorter, som Rita åbenbart har shoppet, det har hun glemt. Må ryge.

Episode 7

Rita laver surdej. Dropper det. Rita lægger puslespil. Dropper det. Rita afrimer fryser, renser tastatur, bruger tandtråd, prøver yoga, sorterer mails, drikker sjatter, dropper det. Rita er ved at blive fucking desperat. Ryger.

Episode 8

Rita keder sig. Scroller lidt rundt på noget "Dark Web" og bliver tilhænger af nogle ret nice konspirationsteorier, da hun indser, at hun er en fiktiv karakter uden en fri vilje. Tænder smøg med brændende dukke.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.