1: Ministeriet bløder op
Fra politisk hold har man ønsket virkelig at få rusket op iundervisningen. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viste i2012, at lærerne ikke brugte Fælles Mål på den tiltænkte måde, såder skulle sættes trumf på, at lærerne skulle sætte mål foreleverne. Efterfølgende er der kommet ny minister, og måske eropgavens omfang - hvis der skulle sættes individuelle mål for alleelever i hvert forløb - i realiteten alt for stor. Som tidligerelærer og nu privat konsulent Lene Heckmann siger om ministerietsnye udmeldinger: »Jeg tænker, at det er deres måde at kommeomkring, at det er vanskeligt for lærerne ude på skolerne, og såvil de sige, at de ikke forventer, at lærerne gør det iyderlighed«.
2: Kommunale konsulenter fortolker
Ud over ministeriets læringskonsulenter hyrer kommuner og skolerprivate konsulenter til at undervise lærerne i læringsmålstyretundervisning, og da der intet sted på skrift fra ministeriet står,præcis hvor detaljeret målsætningen skal være, er deres workshopsbaseret på en fortolkning af ministeriets vejledninger og paragraf18, stykke 4. Dermed kan den også formes i mere eller mindredetaljeret grad efter konsulentens egne holdninger, erfaringer ogøvrige research. Og så er det op til den enkelte skolechef eller-leder, om han/hun vil købe konsulentens fortolkning eller bede omen skræddersyet version.
3: Kritikerne har overdrevet
Debatten om læringsmålstyret undervisning har været både højlydtog passioneret. Professor Jens Rasmussen, som sammen med AndreasRasch sad i den oprindelige mastergruppe, har til folkeskolen.dkudtalt, at nogle af kritikerne »har haft en interesse i atfremstille Fælles Mål i deres absurditet i stedet for at se på,hvordan de på fornuftig vis kan bringes i anvendelse. Kritikernehar været med til at give et fordrejet eller forvansketbillede«.
4: Læring og undervisning er rodet sammen
Forvirringen skyldes en uklar brug af ordet læring. Dr.pæd.Alexander von Oettingen forklarer, hvordan læreren altid står medto mål i klassen - det ene er den undervisning, han skalgennemføre, og som han kan sætte fælles undervisningsmål for ogdifferentiere i niveauer. Det andet er elevernes læring - altså denproces, der foregår i eleven, og som kræver elevens egen aktiveindsats. »I et forløb sætter læreren et fælles undervisningsmål ogknækker det ned til, hvilke indholdsmål der skal på plads. Menbagefter skal han forsøge at få eleven ind i en læringsproces, somhandler om at afprøve og fejle og gøre sig umage for at få lærtdet, der er blevet undervist i. Og at få de to processer til atforløbe godt, er hele undervisningens kunst og meget komplekst.Problemet opstår, fordi politikerne og andre får forsimplet det ogpresset undervisning og læring sammen til ét begreb. Det kan manikke«.
