Torsdag eftermiddag den 4. januar modtog vi meddelelsen om Evas død. Vi var forberedte. Vi havde alle fulgt Evas tapre kamp mod sygdommen. Hun ville ikke give op, men spredte håb og fortrøstning til sine omgivelser lige til det sidste.

Eva blev kun 56 år. Hun var skoleinspektør på Bøgeskovskolen i 21/2 år. Det blev gode år for os alle.

Eva var et varmt menneske med begge ben på jorden. Humor og godt humør fulgte hende overalt. Med den rette blanding af humor og alvor skiltede hun ofte med udtalelsen: 'Bøgeskovskolen er den bedste'. Hun havde øje og fornemmelse for både de små og de store spørgsmål i tilværelsen, og den åbenhed, hun omgav sig med, skabte tillid.

Som leder formåede Eva at få det bedste frem i os. Hun kunne få alle til at føle sig betydningsfulde, ikke ved at fortie noget, men ved at skabe en tillidsfuld stemning, som gjorde det muligt at forholde sig positivt til styrker og svagheder i os selv og hinanden imellem. Hun gav skolen identitet og fællesskabsfølelse. Det gav tryghed at vide, at Eva gik ind i problemstillingerne og løste dem, uanset om de var følsomme eller vanskelige. Hun gav os de skulderklap, der skulle til for at bevare lysten til arbejdet og påtage sig nye opgaver. Hun turde dele ansvaret ud.

Køreturen til og fra arbejde var ikke kun noget, der skulle overstås. Den var fyldt med naturoplevelser, som hun med glæde fortalte om.

Eva gjorde Bøgeskovskolen til en glad og tryg arbejdsplads.

For børnene var Eva ikke kun en dame på et kontor - hun var Eva. Meget hurtigt lærte hun navnene på dem alle. Hun deltog i alle forældremøder for at lære forældrene at kende - og de hende.

Vore tanker går til familien. Midt i sorgen skal I vide, at selv om Evas lys er brændt ud, har hun tændt et i vore hjerter, som ikke kan slukkes.

Eva var enestående. Bøgeskovskolen har ikke kun mistet en elsket leder, men også en skattet kollega.

Æret være Evas minde.

Personalet på Bøgeskovskolen