Et tilbud, en gave til skolen. Se det som en hjælp, lød det om Arbejdstilsynets kampagne om psykisk arbejdsmiljø, da en flok kredsstyrelsesmedlemmer mødtes til DLF's arbejdsmiljøkonference på Skarrildhus i sidste uge. (Se Folkeskolen nummer 3 om kampagnen).

Kredsstyrelsesmedlemmerne meldte sig som ivrige sælgere af kampagnen, da psykolog og tilsynsførende i Arbejdstilsynets Århus-kreds, Poul Jørgensen, fortalte om indsatsen. Arbejdstilsynet vil i de kommende måneder besøge omkring 200 skoler for at tale med lærere og ledere om det psykiske arbejdsmiljø.

Kampagnen skal bruges af kredsene som løftestang. De skal sikre opfølgning og tage initiativer blandt andet til at udarbejde kommunale handleplaner om psykisk arbejdsmiljø, mente konferencedeltagerne.

Men der var også mange spørgsmål og overvejelser til Poul Jørgensen.

'Andre faggrupper kan også have indflydelse på lærernes psykiske arbejdsmiljø. Ser I på det?', spurgte én.

Nej, lød svaret. Ikke denne gang. Det handler om lærerarbejdet.

'Jeg tror godt, jeg vil påtage mig at udpege to grupper på skolen. Hvis Arbejdstilsynet taler med den ene gruppe, kommer I til at høre ét, men taler I med den anden gruppe, vil I høre noget helt andet', sagde en kredsformand.

Poul Jørgensen svarede, at Arbejdstilsynet jo ikke har overnaturlige evner.

'Vil man lede os på vildspor, kan man sikkert det, men derfor er det også vigtigt, at vi ser den skriftlige dokumentation. Det kan være skolens arbejdspladsvurdering og statistik over sygefraværet. Desuden vil vi tale med både ledelsen og forskellige medarbejdere. Når vi skal udvælge dem, vi vil tale med, lytter vi til sikkerhedsorganisationen', sagde Poul Jørgensen.

Hovedstyrelsesmedlem Henrik Billehøj pointerede, at sikkerhedsorganisationen skal på banen i denne kampagne. Det er den, der skal hjælpe skolen og lærerne videre også efter besøget fra Arbejdstilsynet. Ligesom det er sikkerhedsorganisationen, der skal være med til at sikre, at der sker noget også på de skoler, der ikke får besøg af Arbejdstilsynet.

I dialog med skolen

Poul Jørgensen fortalte, at når skolerne er valgt ud, vil Arbejdstilsynet tale med dem om, hvor de mener, de har problemer inden for det psykiske arbejdsmiljø.

'Hvis alle synes, indskolingen kører godt på en skole, er det ikke dér, vi skal kigge. Men hvis der er problemer med fysik i 7. klasse, så er det dér, vi skal sætte ind. Og hvis vi har valgt at se på overbygningen på en skole, så skal man huske bagefter, at det ikke er skolens psykiske arbejdsmiljø, vi har vurderet. Det er det psykiske arbejdsmiljø på overbygningen på den skole', sagde han.

Arbejdstilsynet vil for eksempel se på lærernes alenearbejde, om der er modstridende krav i jobbet, arbejdsmængden, tidspres, om der er uklarhed om rollerne, hvor stor indflydelse den enkelte har på sit arbejde, samarbejdet, problemer med vanskelige elever og reaktioner efter voldsomme oplevelser på skolen.

'Vi kan se, at arbejdstidsaftalen er med til at presse folk og dermed giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det vil kampagnen her måske kunne vise tydeligere', sagde et kredsstyrelsesmedlem.

Arbejdstilsynets besøg begynder og slutter med et møde, hvor ledelsen, tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten (sikkerhedsorganisationen) og den kommunale ledelse - kommunaldirektøren - deltager.

De 200 udvalgte skoler kan ikke sige nej til at modtage besøg af Arbejdstilsynet. Poul Jørgensen fortalte, at et par skoler havde reageret ved at sige, at det havde de ikke tid til, fordi det ikke lå i arbejdstidsaftalen, men de slipper ikke.

Rapport til skolen

Når Arbejdstilsynet har vurderet det psykiske arbejdsmiljø, modtager skolen en rapport. Hvis Arbejdstilsynet møder et problem under besøget, kan de give en vejledning til skolen for eksempel med en tidsangivelse for, hvornår problemet skal være løst. Sker det ikke inden for den angivne tid, modtager skolen en ny opfordring, og hjælper det ikke, vil Arbejdstilsynet kunne give skolen et påbud.

De skoler, der ikke har udarbejdet en arbejdspladsvurdering om det psykiske arbejdsmiljø, vil få hjælp til, hvordan de kan gribe opgaven an.

'Vi vil se på kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan man kan arbejde videre med det på skolen, men en arbejdspladsvurdering er både en proces og et produkt. Hvis man ikke har deltaget i processen, får man ikke noget ud af det', sagde Poul Jørgensen.

Han fremhævede også, at Arbejdstilsynet var interesseret i at høre om eventuelle projekter, skolen havde på området, om medarbejderne følte ejerskab til projekterne, og om man måske kunne inspirere andre til lignende projekter.

På konferencen blev der også talt om, at Arbejdstilsynet ikke har voldsomme reaktionsmuligheder som for eksempel at give påbud, når det gælder emner som løn- og pensionsforhold, uddannelsesforhold, grad af medindflydelse, jobusikkerhed samt chikane og mobning. Her kan man kun vejlede og opfordre til dialog mellem parterne.

Men med hensyn til chikane og mobning er en ændring på vej. Arbejdsministeren har tidligere udtalt, at chikane og mobning er så alvorligt, at man må reagere. Indtil videre har Arbejdstilsynet dog ikke fået nye retningslinier på området, men måske kan man forvente en ændring senere i år.-

Arbejdstilsynet vil for eksempel se på lærernes alenearbejde, om der er modstridende krav i jobbet, arbejdsmængden og tidspres