Skive-dom har skabt klarhed

Danmarks Lærerforenings skolestartspolitik præciseret efter kongres og voldgift

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Voldgiftskendelsen i den såkaldte Skive-sag gik ganske vist Danmarks Lærerforening imod, men den satte nogle ting på plads, som har skabt klarhed på det brogede skolestartsområde.

'Det er blevet fastslået, at undervisning er lærerarbejde, og at børnehaveklasselederens rolle først og fremmest er i børnehaveklassen', siger hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo Christensen, som er formand for den tværgående arbejdsgruppe, der har arbejdet med Lærerforeningens skolestartspolitik. Gruppen har gennemgået foreningens politik og tilføjet nogle præciseringer som følge af debatten på kongressen i efteråret og voldgiftskendelsen i begyndelsen af januar. Forleden fremlagde Anders Bondo politikken for kredsformændene på et møde i Høje-Taastrup, hvor den blev modtaget med bifald.

'Jeg tror godt, vi kan få noget, der ligner 100 procents opbakning til vores skolestartspolitik, for den er et godt grundlag for det lokale arbejde med skolestarten'.

Noget af det, der er blevet præciseret fuldstændig i den reviderede skolestartspolitik, er, at hvis en børnehaveklasseleder underviser i 1. klasse, er det af hensyn til at bygge bro og lette overgangen fra børnehaveklasse til skole for børnene.

'Vi havde et problem før med at forklare børnehaveklasseledernes rolle i undervisningen', erkender Anders Bondo Christensen. Netop i kommuner som Skive blev alle pædagoger ansat i skolestarten betegnet børnehaveklasseledere. Men deres arbejdsopgaver har været både fritidsordning, børnehaveklasse, de såkaldte aktivitetstimer i 1. og 2. klasse samt en funktion som nummer to sammen med en lærer i undervisningen. Skive-dommen slog fast, at en børnehaveklasseleder er en pædagog, der har sin hovedbeskæftigelse i en børnehaveklasse.

Danmarks Lærerforening går ikke ud og agiterer for tidligere skolestart og fastholder, at hvis lærere skal optræde i børnehaveklassen, skal det også kun ske som led i brobygning, altså i form af at den kommende 1.-klasse-lærer har et par timer om ugen i børnehaveklassen.

'Vi ønsker ikke, at den egentlige skolestart sænkes. Vi går ind for børnehaveklassepædagogikken - barndommen har en værdi i sig selv, og børnehaveklasselederen kan skabe brobygning til både daginstitution, fritidsordning og skole'.

Det har været og er fortsat et stort ønske fra Lærerforeningen, at der etableres en egentlig efteruddannelse for pædagoger, der vil være børnehaveklasseledere, for eksempel i form af en diplomuddannelse:

'Det er i høj grad et ønske fra skolelederne, at de kunne give nyansatte børnehaveklasseledere sådan en uddannelse', fortæller Anders Bondo.

Også plads til fritid

Danmarks Lærerforening går ind for en lidt længere skoledag for at skabe øget rum til faglighed, fordybelse, kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og leg som led i undervisningen. Men det er samtidig et vigtigt element i skolestartspolitikken, at der også skal være plads til, at børnene får et kvalificeret fritidstilbud og oplever en klar adskillelse mellem skole og fritid:

'Vi mener faktisk, at der foregår noget væsentligt i fritidspædagogikken. Men fritid skal ikke være en del af undervisningen. Når der er fokus på den faglige indlæring, også i form af leg og tværfaglige aktiviteter, så er det vigtigt, at det er et fagligt meget velkvalificeret personale, der står for den leg og de tværfaglige aktiviteter, så det faglige element fastholdes', understreger Anders Bondo Christensen. Og når det gælder snakken om helhed i børnenes liv, siger han:

'Vi skal sørge for en helhedsopfattelse af børnene gennem et samarbejde mellem de voksne.'