Det er en af de januarmorgener, hvor en gråsort tåge truer med at aflyse daggryet. En mand dukker op på Parkskolen i Struer, henvender sig ved skranken i skolens administration og beder om at få udleveret papirerne om en af skolens lærere. Han vil gerne se Knud Hansens personalemappe, siger han.

Skoleinspektør Poul Erik Damgaard kommer til stede og spørger, hvad det drejer sig om.

Manden fremsætter sit ønske på ny. Han vil ikke fortælle, hvorfor han ønsker at se mappen.

Skoleinspektøren afslår at udlevere mappen. Der er kun to, der har adgang til den, og det er Knud Hansen og mig, siger han som begrundelse.

Samme dag henvender manden sig til Struer Kommune for at tale med forvaltningschefen for skoleområdet. Karen Møller hedder hun.

Hun får at vide, at manden kræver at se en personalemappe. Ifølge offentlighedsloven skal den slags være tilgængelige for almindelige borgere, hævder han.

Karen Møller er i første omgang målløs. Hun har aldrig tidligere været udsat for, at udenforstående har bedt om at se en personalemappe, derfor vil hun snakke med kommunens jurist, før hun foretager sig yderligere.

Meldingen fra juristen er ikke til at misforstå.

Dokumenter og oplysninger i personalemapper er ikke undtaget fra aktindsigt. En række oplysninger skal ikke gives videre, men man kan ikke nægte borgere indsigt i personalepapirer som sådan. Skoleinspektøren eller forvaltningen må gennemgå den omtalte mappe, og udlevere det, der skal udleveres.

Senere samme dag får manden, der tilfældigvis er journalist for Folkeskolen, udleveret mappen.

Her kan han læse, at Knud Hansen er forholdsvis nyansat på skolen. Der står også, at han for kort tid siden har ansøgt om tjenestefrihed med løntræk, fordi han skal på tillidsmandskursus. Tjenesteplanen er vedlagt som bilag. Desuden er der en kommunal orientering om, hvordan løntrækket skal foretages. I mappen ligger hans ansættelsesbrev samt udtalelser og andre papirer, som Knud Hansen valgte at sende med, da han søgte stilingen.

Der kunne også have været et referat af en medarbejdersamtale, hvor der stod, hvordan Knud Hansen trivedes med arbejdet, hvad han syntes om sin arbejdsbyrde, om han er god til at samarbejde og hvilke fag, han gerne ville undervise i. Skolen har imidlertid besluttet ikke at føre referater af medarbejdersamtaler det første år, de finder sted.

Hvis nogle forældre på et eller andet tidspunkt klager over en lærer, vil papirerne være at finde i mappen, og det vil de også, hvis vedkommende får en tjenstlig påtale.

Enhver borger må kigge i offentligt ansattes sagsmapper. Sådan har det været siden den første offentlighedslov trådte i kraft i 1971, men først for nylig har en række offentlige organisationer fået øjnene op for, hvad det betyder, og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) har fremlagt en række eksempler, hvor aktindsigt har givet offentligt ansatte problemer.

Lærere er blevet udsat for, at elever kræver aktindsigt i deres sagsmapper, fordi de er utilfredse med karaktererne.

En borger har bedt om aktindsigt i en politibetjents personalemappe, fordi betjenten havde givet borgeren opmærksom på, at det er strafbart at indgive falsk anmeldelse.

Samme borger fik aktindsigt i en hospitalslaborants sagsmappe på grund af utilfredshed med at bo til leje hos laboranten.

Pressen har fået aktindsigt i en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på fire sønderjyske gymnasier, selv om lærerne var blevet lovet fuld diskretion.

CO II mener, at offentligt ansatte kan trues på deres sikkerhed i ansættelsen, fordi borgere med loven i hånden kan få adgang til enkelte ansattes sagsmapper uden at skulle oplyse, hvad formålet er.

Knud Hansen, der er tillidsmandssuppleant, har indvilget i, at Folkeskolen kigger i hans personalemappe, men det skal alle og enhver ikke kunne, mener han.

- Hvis offentligt ansatte bliver klar over, at alle og enhver kan kræve at se deres mapper, vil det helt sikkert føre til større forsigtighed. De ansatte vil tage deres forholdsregler, og den åbne dialog med ledelsen på for eksempel en skole vil blive svækket. Lærere vil passe på med, hvad de udtaler sig om, og de vil begynde at tænke på, hvad skoleinspektøren gør ved de her oplysninger? Så kan det være, at de vil have deres tillidsmand med, hver gang der er et eller andet af speciel karakter, eller de vil måske sige: Det vil jeg slet ikke udtale mig om.

Poul Erik Dangaard er også betænkelig:

- Hvis det drejer sig om at se, hvilke kurser en medarbejder har deltaget i, er det i orden at udlevere oplysningerne, men hvis der for eksempel ligger papirer om en disciplinærsag, hvor medarbejderen har fået en påtale eller lignende, kan jeg ikke se, hvorfor andre skal have det at se. I princippet går jeg ind for, at vi skal spille med sååbne kort som overhovedet muligt, men man kan frygte, at den form for åbenhed vil føre til, at man bliver ekstra påpasselig med, hvad der kommer i mappen.

Alment tilgængelige personalemapper, fører en uheldig tankegang med sig, mener Poul Erik Damgaard:

- Jeg tror nok, at jeg vil gå alle lærernes mapper igennem for at checke, hvad der ligger i dem. Mange har været ansat i 25 år eller mere, og der kan jo ligge et eller andet, der er følsomt. I den situation må man overveje, hvad søren man så gør? Hvad skal ikke ligge i mapperne, og hvad skal ligge i dem? Bliver det sådan, er jeg bange for, at vi får en lomme to, der bliver placeret i kældre, og som det kun er den ansatte og mig, der kender til. Det vil næsten være en nødvendighed med en opsplitning af arkiverne, hvis folk begynder at benytte sig af mulighederne for aktindsigt i personalemapper. Dermed har vi introduceret dobbeltarkiveringen, og det vil være dødselsfarligt.

Poul Erik Damgaard mener at visse oplysninger bør være alment tilgængelige.

- Oplysninger om, hvilke skoleakkorder, der er indgået om den enkelte lærers arbejdsopgaver, bør være offentligt tilgængelige, så alle kan kontrollere, hvordan timerne fordeles, og alle bør måske også kunne se, hvilke kurser den enkelte har været på, så man kan kontrollere, at prioriteringen foregår rigtigt. Det kan misbruges, hvis den slags oplysninger holdes hemmelige, men det er ikke et argument for, at alle personaleforhold skal lægges offentligt frem.