Det var en afslappet statsminister, som Folkeskolen mødte på Søndermarkskolen i Give sidste mandag til en kort snak om fortalelse, forventninger, faglighed og folkeskolens formålsparagraf.

»Jeg har stor respekt for lærernes arbejde. Lærerne udfører et fantastisk dygtigt stykke arbejde. Det er jeg kun blevet bekræftet i ved at følge undervisningen på skolen her i dag«.

I fokus var naturligvis hans udtalelser i åbningstalen i oktober sidste år, hvor han beskyldte folkeskolen for at praktisere rundkredspædagogik.

På Venstres landsmøde i november beklagede du, hvis nogen havde opfattet åbningstalen som en kritik af lærernes arbejde, men føler du, at du har viderebragt den beklagelse til lærerne på en ordentlig måde?

»Ja, det synes jeg, og jeg har så gentaget den her i dag«, sagde Anders Fogh Ras­mus­sen.

Og det gjorde han. På et kort pressemøde sagde han, at han var den første til at beklage, hvis nogen havde opfattet bemærkningerne om rundkredspædagogik som et angreb på skolen eller lærerne. Sådan var det ikke ment. Sigtet var der­imod at sætte fokus på faglighed i folkeskolen.

Var du overrasket over den polemik, der opstod især blandt landets lærere i kølvandet på din åbningstale?

»Ja, en smule. Jeg er vant til, at tingene bliver sagt meget direkte til mig, og det tager jeg ikke anstød af, men det har selvfølgelig lært mig, at man skal være meget omhyggelig med, hvordan man formulerer sig, for man kan utrolig nemt blive misforstået«.

God, men ikke god nok

Anders Fogh har selv engang i sine unge dage arbejdet som lærervikar på Skals Skole nær Viborg, og han ville kun uddele roser til den danske folkeskole.

»Jeg har fået opfyldt mine positive forventninger til den danske folkeskole. Jeg har hele tiden haft et absolut positivt udgangspunkt. Jeg synes, vi har en god skole. Vi har også en bedre skole, end vi havde før i tiden«.

Hvis vi tager udgangspunkt i din yngste datter, som er 19 år, kan du så se en forskel bare fra dengang, du fulgte med i hendes skolegang, og til nu?

»Nej, skolen udvikler sig hele tiden. Heldigvis da. Den er jo levende og tager hele tiden udgangspunkt i det omgivende samfund, så selvfølgelig udvikler den sig, men det sker gradvist, og derfor kan det være svært over tre-fire år at sige sådan lige præcis, hvor det er, den har forandret sig«.

Det var nu ikke så svært for statsministeren at se forskel på de to skoler, han besøgte. Rosengårdskolen i Odense er en stor byskole med relativt mange tosprogede elever, mens Søndermarkskolen i Give er en mindre skole i et typisk landområde.

»Men skolerne har det fællestræk, at de udtrykker det almindelige i den danske folkeskole, samtidig med at de viser, hvad folkeskolen som fællesskab betragtet skal rumme«, pointerede han.

»For mig er det en understregning af den politiske nødvendighed af, at folkeskolen er decentral. At den kan udfolde sit liv i samklang med det lokalsamfund, som den virker i, samtidig med at der er en lovmæssig ramme om den, som sikrer, at uanset om man har gået i skole i Give eller Odense, kan man nogle bestemte ting, når man kommer ud efter 9. klasse«.

Der er dog nogle ting, som børnene mangler at kunne, når de forlader skolen, mener statsministeren. Det skal der rettes op på. Fagligheden skal øges, og det bliver den med den nye folkeskolelov.

»Der er nogle steder, hvor vi kan gøre en god skole endnu bedre. Internationale undersøgelser har vist, at der er nogle enkelte punkter, hvor vi halter bagefter i Danmark. For eksempel når det gælder læsefærdigheder og naturfag«, sagde Anders Fogh Rasmussen, der var glad for at høre, at lærerne på de to skoler bakker op om regeringens mål om mere faglighed.

»Der er allerede sat en del ting i gang med henblik på at forbedre læsefærdighederne, og der bliver også givet flere timer til dansk med den nye folkeskolelov, så jeg tror, vi har redskaberne til det nu«.

Mere faglighed, tak

En ting er faglighed. I folkeskolens formålsparagraf er det dog ikke blot faglighed, men også den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der er i centrum.

Kan man ikke skele for meget til de internationale undersøgelser og dermed fjerne fokus fra folkeskolens egentlige opgave, nemlig at gøre eleverne til hele mennesker og ikke bare vidensbanke?

»Jamen, skolens opgave er at give eleverne et godt grundlag for at kunne klare sig i livet. Derfor er faglighed skolens centrale opgave, men faglighed skal forstås rigtigt, for faglighed er selvfølgelig også, som du siger, at gøre børnene til hele mennesker. Men det kan ikke nytte noget, at man springer over det, der hedder at indlære faglige færdigheder«, understregede statsministeren.

Hvor skelner du så mellem uddannelse og dannelse?

»For mig er det to sider af samme sag. Jeg hører til dem, der mener, at der findes flere forskellige former for intelligens. Det, det drejer sig om, er at have en så rummelig folkeskole, at den kan tage sit udgangspunkt i den enkelte elevs situation og udvikle netop den enkelte elevs styrkesider«.

Vi har ikke klaret os fantastisk i de internationale læseundersøgelser, men de danske elever ligger så til gengæld nummer et, når det gælder viden om demokrati. Hvad siger du til det?

»Det er altid godt at toppe en undersøgelse, men for at et demokrati skal fungere godt, skal de mennesker, der deltager i debatterne og dermed udfolder sig i demokratiet, også have en solid viden om, hvad det er, de snakker om. Derfor kan man ikke adskille dannelse og faglighed fra hinanden. Det er godt at have en god demokratisk indsigt, men man skal også have en solid faglig ballast. Det er altså forudsætningen for, at man kan klare sig i fremtidens samfund«, var Anders Fogh Rasmussens sidste kommentar, inden ministerbilen fragtede lærervikaren tilbage til København og jobbet som statsminister.

jabrahamsen@dlf.org

DLF-formand Anders Bondo Christensen er en glad mand oven på statsministerens skolebesøg.

»Man kan ikke undervurdere værdien af sådan et besøg. Det var et stramt program, men vi havde også tid til at vende konkrete problemstillinger«.

Lærerformanden er også glad for den ros, lærerne fik af statsministeren.

»Det var rigtigt dejligt. Jeg er meget glad for det præcist formulerede skulderklap. Det betyder meget for os som lærere, når vi lægger så meget liv og sjæl i vores arbejde«, siger Anders Bondo, som også gerne vil rose de to værtsskoler.

»De havde gjort en kolossal indsats«.

Over for Folkeskolen har statsministeren erkendt, at han var overrasket over den polemik, der var oven på åbningstalen. Det kommer bag på Anders Bondo.

»En åbningstale er altså ikke tilfældig. Delen om folkeskolen må både statsministeren og hans rådgivere have været klar over ville skabe debat«.

Statsministerens bemærkninger er dog for længst glemt.

»Livet er for kort til at gå og være sur. Denne mandag har skabt et godt afsæt til at snakke om skole på en kvalificeret måde. Det var en rigtig god dag«.