Ikke 'fifle' med partens aktindsigt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dokumenter skal frem i lyset

Når en offentlig myndighed træffer en afgørelse, som går en borger imod, skal borgeren, inden afgørelsen træffes, kende de faktiske oplysninger, som myndigheden lægger til grund for afgørelsen. Når borgeren har fået meddelt disse oplysninger, skal myndigheden give borgeren adgang til at udtale sig til sagen, inden afgørelsen træffes.

Uanset om der foreligger en afgørelsessag eller ej, kan enhver borger, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, endvidere forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom (med visse undtagelser, som vi kan springe over her).

Ombudsmanden er af egen drift gået ind i en sag, hvor en kommune i forbindelse med en afskedigelse dels har fortiet, dels har benægtet eksistensen af dokumenter, som faktisk eksisterede. Ombudsmanden karakteriserer i sin endelige redegørelse kommunens gentagne fortielser og benægtelse for 'kritisabel', 'overordentlig kritisabel' og 'klart utilstedelig'.

Det fremgår endvidere af ombudsmandens redegørelse, at selv om en myndighed eventuelt mener, at et dokument er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, har den pligt til at omtale dokumenternes eksistens i sine svar på aktindsigtsbegæringer og tillige angive en begrundelse for, hvorfor man eventuelt afslår indsigt i dem. Ombudsmanden skriver herom: 'Kravet om at en myndighed ved besvarelser af anmodninger om aktindsigt skal oplyse om der er tilbageholdt dokumenter, er af fundamental betydning for en parts retssikkerhed. Ved manglende omtale af et eller flere dokumenters eksistens i et svar på en anmodning om aktindsigt er der en betydelig risiko for at parten - og eventuelt tillige prøvelsesmyndigheder - fejlagtigt lægger til grund at yderligere dokumenter ikke findes, således at parten allerede af den grund undlader at forfølge spørgsmålet nærmere. For så vidt afskæres parten fra ved klage til en rekurs- eller tilsynsmyndighed at få efterprøvet om afslaget på aktindsigt er lovmedholdeligt'.

Det fremgår endelig af ombudsmandens redegørelse, at en offentlig myndighed ikke kan unddrage et dokument fra aktindsigt ved at undlade at journalisere det eller ved at undlade at 'lægge det på sagen'.

For Danmarks Lærerforening er der intet nyt i den udlægning af retstilstanden, som ombudsmandens redegørelse er udtryk for. Hvad man kan lære af den, er, dels at der findes kommuner, som 'fifler' med aktindsigten, dels at det er noget, som ombudsmanden ser meget alvorligt på.

Da ombudsmanden vurderer, at de nævnte fejl er af større betydning, har han underrettet Folketingets retsudvalg og vedkommende byråd om sagen.