Udvikling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1875- DLF opstår. Bestyrelsen foreslår en inddeling i kredse - sådan at grænserne stort set følger provstiinddelingen. Det giver 72 kredse. Foreningens centrale bestyrelse udpeger en kredsformand.

1897- ombudsmøder bliver indført, hvor repræsentanter fra kredsene mødes med den centrale bestyrelse. Møderne skal finde sted hvert tredje år og have besluttende myndighed i visse sager.

1899- antallet af kredse udvidet til 117. Nu taler man om, at man savner personlig kontakt mellem bestyrelsen og kredsene.

1913 til 1918- ombudsmøder hvert år. Derefter repræsentantskabsmøder, der senere bliver til kongressen.

1923- hovedstyrelsen har 21 medlemmer.

1949- hovedstyrelsen har 26 medlemmer.

1949- 75-års-jubilæum. Der er 15.000 medlemmer i DLF.

1955- man tager det første skridt til at oprette et sekretariat.

1956- DLF har 21.600 medlemmer.

1959- DLF holder det første 'weekend-organisationskursus'.

1960- DLF's kontor har ni ansatte.

1962- DLF køber sin første kursusejendom, Skarrildhus.

1970- DLF's kontor har 25 ansatte.

1972- DLF har 46.800 medlemmer.

1988- DLF har 110 kredse.

2000- DLF har 75.100 medlemmer.

2000- DLF har 98 kredse. Flere har uden held forsøgt at slå sig sammen. Flest kredssammenlægninger vest for Storebælt.

2001- DLF har cirka 137 ansatte den 1. januar - HK'ere, sagsbehandlere og chefer.

Kongres 1985:behandlede den lokale struktur. Ikke den store debat - og ingen væsentlige ændringer. Derfor nedsatte hovedstyrelsen i januar 1988 et udvalg, der skulle arbejde med foreningens struktur, overveje toårige kongresperioder og se på ressourcefordelingen lokalt-centralt. 40 procent af kredsene har på dette tidspunkt færre end 400 medlemmer.

Kongres 1989:hovedstyrelsen foreslår intensivering af arbejdet med at effektivisere og forbedre kredsarbejdet - det bliver vedtaget. Vedtægter ændres, så kredse kan samarbejde og blive sammenlagt. Forslaget om toårige kongresperioder nedstemmes.

Kongres 1990:DLF har igennem et næsten uafbrudt udvalgsarbejde beskæftiget sig med strukturproblemer fra 1984 til 1990.

Hovedstyrelsen foreslår, at der fra april 1994 sker ændringer, så alle kredse har kontor med daglig åbningstid og nødvendig bemanding, og medlemshenvendelser sker til kredsen (undtagen pension, tjenestemandsretlige forhold og afskedigelser).

Stor diskussion på kongressen om sammenlægning af bogstavkredse. Hovedstyrelsen ændrer sit forslag - det med bogstavkredsene udgår. Man beslutter, at der på Kongres 93 skal besluttes, om alle henvendelser fra april 1994 skal ske til kredsen.

Kongres 93:fra august 1994 skal alle kredse have kontortid tre timer dagligt. Uenighed på kongressen om kvalitetskrav til kredsene - betænkelighed ved, at personsager skal behandles lokalt. Enighed om, at alle medlemshenvendelser skal ske til kredsen.

Kongressen pålagde hovedstyrelsen at nedsætte et udvalg, der til juni 1994 skal komme med debatoplæg om hovedstyrelsens størrelse, sammensætning, valgmetode og valgperiode. Kongressens ditto. Valgmetode og -periode i kredse og amtskredse. Status af kredsformandsmøde. Debatoplæg skal beskrive kompetenceforhold og arbejdsopgaver for foreningsorganerne. Oplægget skal til høring, og forslag skal fremsættes på kongressen i 1994.

Sommer 1994- ny struktur i DLF centralt: et ledelsesniveau - afdelingslederne - fjernes. Ny vicesekretariatschef ansættes.

Kongres 94:Beslutning om kongres hvert år - hvert andet år en lang kongres med beretning og hvert andet år en kort om overenskomstkrav.

Beslutning om at styrke tillidsrepræsentanterne, inddrage suppleanter og styrke deres uddannelse.

Kongres 99:beslutning om at iværksætte udviklingsprojekt.