Lærerne er kommet godt med, når det gælder Internettet. En undersøgelse, som Scharling Research har foretaget for

Folkeskolen,viser, at 73 procent af medlemmerne af Danmarks Lærerforening er på Nettet mindst en gang i løbet af en uge. I gennemsnit er man koblet på tre ud af syv dage.

Lærerne bruger Internettet både privat og i forbindelse med deres arbejde. Tre ud af fire brugere henter informationer, der vedrører deres arbejde, og lige så mange søger informationer til privat brug. 60 procent af brugerne benytter e-mail i sammenhæng med arbejdet, mens 74 procent sender og modtager privat elektronisk post.

'Generelt er der læringsmiljøer de steder, hvor Internettet benyttes mest, så det kommer ikke bag på mig, at så mange lærere i folkeskolen bruger Nettet, og at de bruger det i forbindelse med deres arbejde. Men tallene er udtryk for noget positivt. Der er sket en rivende udvikling. Det næste må være at undersøge, hvad lærerne indholdsmæssigt bruger Nettet til', siger BA scient. adm. Jimmi Hansen, medredaktør af FolkeskolensIT-rubrik 'NETopNU'.

Også Mogens Eriksen, konsulent ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er positivt overrasket.

'Det lyder meget imponerende, og det er i overensstemmelse med, hvad andre undersøgelser viser, men det er ikke bevis for, at lærerne generelt er gode til at bruge Internettet i deres undervisning. Det er min erfaring fra kurser rundt i landet, at der er store forskelle'.

Starter med fluefiskeri

Der er stor forskel på, hvor meget tid lærere tilbringer i cyberspace. Gennemsnittet er 36 minutter om ugen, men 12 procent bruger under 15 minutter og 36 procent over en time.

Bruger man mindre end 15 minutter om ugen, er man ifølge Jimmi Hansen ikke aktiv bruger.

'I betragtning af hvor lang tid det kan tage at skaffe informationer, kan man ikke få ret meget ud af et kvarter om ugen, men selvom man frasorterer den gruppe, er der omkring 60 procent, der kommer ind under kategorien aktive brugere. Det er meget flot i betragtning af, at det tilsvarende procenttal for bare et par år siden var 11-15 procent. Der vil helt sikkert være nogle, der aldrig bliver brugere af Internettet, men udviklingen går hurtig, og jeg er ikke i tvivl om, at en stor del at de 40 procent, der ikke bruger Internettet aktivt, nok skal komme med. Spørgsmålet er blot, hvad der skal til, for at det sker'.

Svaret er todelt, mener han.

'Erfaringerne viser, at det er en personlig interesse, der får mange i gang med at bruge Internet. Det kan være, at de finder ud af, at der findes en masse oplysninger om deres hobby eller noget andet, der kan give en personlig aha-oplevelse. Er man først kommet i gang, vender man som regel tilbage. Den vigtigste forudsætning for at blive bruger er, at man har ordentlig adgang. Jeg er ret sikker på, at det er der mange af de 40 procent, der ikke har. På den skole, hvor min kone er lærer, er lærerne flittige brugere af Internettet, men der er kun fire computere opstillet i ikke-elevlokaler, og de er næsten altid optaget. Sådan tror jeg, situationen er på mange skoler, og så er det svært for nye brugere at komme i gang. At lære Internettets muligheder er en hands on-proces, som kræver lidt tid'.

Udviklingen inden for læreres brug af Internettet følger ifølge Mogens Eriksen en model, som den amerikanske forsker Roger Everett har opstillet for, hvordan undervisningsmiljøer generelt tilegner sig ny viden. Modellen inddeler i fem grupper: Ildsjæle (2,5 procent), tidlige brugere (13,5 procent), den hurtige majoritet (34 procent), den langsomme majoritet (34 procent) og bagstræberne (16 procent).

'Når det gælder IT i folkeskolen, er vi i dag nået dertil, at det er de langsomme og de sidste 16 procent, der er ved at blive interessante. Jeg tvivler ikke på, at man kan få næsten alle med, men det er et politisk spørgsmål på den enkelte skole, hvordan det skal ske'.

Kvinderne kommer med

Der er stor forskel på, hvor lang tid mænd og kvinder sidder foran skærmen. Lærere af hankøn bruger i gennemsnit 44 minutter på Nettet. Kvinder kun 32 minutter.

Forskellen foruroliger ikke Jimmi Hansen.

'Det er helt typisk, at mænd er de første til at bruge ny teknologi, men kvinderne kommer hurtigt efter det, når det gælder informationsteknologi. Som private brugere har de allerede overhalet mændene'.

Mogens Eriksen:

'De gråhårede og kvinderne er i overtal på mange IT-kurser, og det er dem, hvis øjne vi ofte ser blinke undervejs. Derfor tror jeg, man skal tage det med alder og køn med et gran salt'.

Hvis man vil trænge dybere ind i lærernes forhold til Internettet, rejser der sig en række spørgsmål. Søger de informationer til deres egen forberedelse? Bruger de Nettet som en integreret del af undervisningen? Er det et led i nye undervisningsformer? Hvilke fag bruger de det i?

Mogens Eriksen er ret sikker på, at svarene på de spørgsmål vil blive, at mange ikke udnytter Internettet ordentligt.

'Vi begynder mange kurser med at spørge, hvad deltagerne bruger informationsteknologien til, og svarerne viser, at der er stor spredning. Nogle bruger kun Internettet privat, andre bruger det som et supplement i undervisningen. Kun hos få er det en fuldt integreret del af undervisningen. Det er ikke underligt, at det er sådan. Man skal holde styr på mange forskellige bolde, og man er oppe imod en struktur på skolen, der ikke rigtig passer til den nye teknologi. Det er ikke smart, at man bliver nødt til at stoppe ved skærmen, fordi klokken ringer. I det hele taget er god tid en vigtig faktor, når IT skal integreres i undervisningen'.

Nogle lærergenerationer endnu

Han er enig med Jimmi Hansen i, at flere lærere vil tage Internettet i brug i undervisningen i de kommende år, men han tror, at der vil gå nogle lærergenerationer, før alle er med:

'Det pædagogiske IT-kørekort har været den helt rigtige måde at få mange til at få øjnene op for mulighederne og at give lærerne på den enkelte skole et fælles løft, men der skal ske noget mere både inden for grunduddannelsen og inden for efter- og videreuddannelsen'.

På seminarierne skal man sikre, at de studerende lærer, hvordan de bruger IT og Internet i undervisningen. Det er ikke fuldt ud tilfældet i dag, hvor de tit ikke ved, hvordan de skal gøre, når de kommer i praktik. Og lærerne skal have tilbud om masser af kurser.

'Det siger jeg ikke, fordi jeg er interesseret i at afsætte kurser, men fordi det ikke er nok, at kommunerne har investeret i pc-kørekortet. Hvis ikke det følges op af nye kurser i, hvordan lærerne kan bruge og videreudvikle deres nyerhvervede viden, kommer man ikke langt nok. Brugen af IT griber dybt ind i lærernes undervisning, undervisningens planlægning og i elevernes læring', siger Mogens Eriksen.

Hvis man bruger Folkeskolens undersøgelse som en krystalkugle, tyder det på, at det med, at der vil gå flere generationer, før Internettet har gået sin sejrsgang blandt lærerne, er noget overdrevet. I alt fald udgør lærerstuderende sammen med skolelederne de grupper, der bruger Nettet mest. Så en generation vil måske kunne gøre det.-Jan Kaare er freelancejournalist

Læs mere på www.folkeskolen.dk

Med i seng

40 procent af lærerne har været inde på Folkeskolens hjemmeside www.folkeskolen.dk. Heriblandt er der lidt flere mænd (47 procent) end kvinder (37 procent). Der er uvist af hvilken grund markant flere mellem 50 og 59 år (52 procent), der har brugt siden, og markant færre over 60 år (23 procent). I de yngre aldersgrupper er der ikke de store udsving.

Vi har ledt efter tilsvarende undersøgelser af andre fagblades hjemmesider, men det tætteste, vi er kommet, er en interviewundersøgelse af sygeplejerskernes brug af www.sygeplejersken.dk. Den viser, at kun ganske få af dem bruger deres fagblads hjemmeside.

'Sygeplejerskerne har ikke særlig god adgang til computere, de har travlt på arbejde, og de kan godt lide at tage deres fagblad med i seng. Det kan man ikke med en hjemmeside', siger studerende Susanne Ree Pilmark, Institut for film- og medievidenskab, Københavns Universitet, der har været med til at foretage undersøgelsen.

Store forskelle

En undersøgelse foretaget af PLS Rambøll viser, at der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsliv og anvendelse af Internettet.

Har været på Internettet opgjort på faglig organisation:

AC: 95 procent

FTF: 75 procent

HK: 65 procent

Øvrige LO: 50 procent

SID: 45 procent

FOA: 31 procent

(PLS Rambøll Management: Den digitale forbruger)