Lyden af legende børn trænger igennem telefonen fra det nordjyske. Legende børn på et kredskontor! Men den er god nok. Sindal Lærerkreds har kontor på Sindal Skole, fortæller kredsformanden. Han undskylder larmen og rejser sig for at lukke døren ud til gangen med børnene på vej til frikvarter.

Sindal Lærerkreds er DLF's næstmindste kreds, hvis man ser bort fra økredsene Læsø, Ærø og Samsø, der har færre muligheder for at sammenlægge sig med nærliggende kredse. Sindal Lærerkreds havde i alt 166 medlemmer i december 2000.

'Vi var i sammenlægningstanker i midten af 90'erne og har egentlig lavet det forberedende arbejde', fortæller kredsformand Ole Petersen.

'Det er i gang heroppe med Nordkredsen, men vi har ikke ønsket at deltage. Vi fremlagde det for medlemmerne, og de sagde nej. Derefter bebudede vi en kontingentstigning på 20 procent, og det sagde de ja til. Så vi kører videre, og jeg synes, det kører godt. Vi er to mand her på kontoret, og vi har ikke rødderne plantet i den blå luft, som jeg har hørt, at andre kan have'.

En kvalitet at være tæt på

Ole Petersen fremhæver, at han arbejder halvtids som lærer. Både formand og kredsformand er lærere på Sindal Skole.

'Fremmedgørelsen over for fagforeningerne, som der tales så meget om, findes ikke her. Vi er tæt på og på niveau med lærerne - også lønmæssigt. Det anser vi for at være en kvalitet. Der er ingen her, der scorer kassen, som man ser det i den socialdemokratiske fagbevægelse'.

Kredsformanden mener, at der er sket en professionalisering af Lærerforeningen med de udviklingsprojekter og strukturdiskussioner, der tidligere har været. Han erkender, at med hensyn til kredsstørrelse befinder Sindal Lærerkreds sig lige på kanten.

'Vi klarer os uden tilskud, men vi har også et højt kontingent. Vi skal kunne finansiere et frikøb på en fuldtidsstilling og nogle kredsarrangementer'.

'Fordelen ved den lille kreds er, at vi er tæt på, vi kender alle, og vi ved, hvad der sker her. Ulempen er, at vi to personer skal vide alt og matche forhandlingsparterne. Men når vi gør det, så kan vi jo lave forretninger med arbejdsgiverne. Og ellers spørger vi ekspertisen på Vandkunsten - DLF centralt'.

Ole Petersen går ind for, at ekspertisen fastholdes i København, og at lønforhandlingerne er centrale. Hans forventninger til fremtiden og det nuværende udviklingsprojekt er, at DLF kan blive ved at have det høje antal af organiserede, og så tror han, at udviklingsprojektet på lidt længere sigt vil ende i en strukturdebat.

'Dér vil vi modarbejde alle former for fjendtlig overtagelse. Kredssammenlægninger skal ikke ske via tvang, men det kommer da til os, når tiden er til det. Sådan noget er jo også personafhængigt', siger Ole Petersen.

Han mener, at udviklingsprojektet blev sat i gang sådan lidt ad bagdøren på kongressen for at lukke munden på nogen.

'Jeg tror ikke umiddelbart, det var en god ide at begynde med det nu. Det skulle have været senere, når vi kan se omridset af en arbejdstidsaftale, der er almindeligt accepteret af medlemmerne og andre'.

Imod sammenlægning

Vallensbæk Lærerkreds deler hus med Glostrup, ligesom de deler sekretær med både Glostrup og Ishøj. I december 2000 var der 157 medlemmer i kredsen i alt.

Kredsformand Torben Staffe synes, den lille kreds har en kæmpe fordel, fordi kredsstyrelsen ved alt, hvad der sker på de tre skoler i kredsen, og tillidsrepræsentanterne er med til møderne. Men hvis kontingentet bliver for højt, må kredsene lægges sammen.

'Vi har kæmpet imod sammenlægning på kongressen. Hvis medlemmerne synes, vi klarer arbejdet, så er det godt med en lille kreds. Vi har talt om kredssammenlægning, men medlemmerne ønsker den lille kreds, og de besluttede, at kontingentet skulle stige med 25 kroner, fordi de ville have kredskurser', siger Torben Staffe.

Lige da forhandlingsresultatet var nået sidste gang, kom der hundrede medlemmer til kredsgeneralforsamling. I andre situationer kommer der omkring 50 lærere, når der er generalforsamling.

Forhandlinger giver styrke

Torben Staffe har tolv lektioners undervisning om ugen.

'Det betyder, at jeg ved, hvor ondt det gør, hvis jeg ikke har fået et ordentligt forhandlingsresultat'.

'Ved det forrige udviklingsprojekt var jeg meget imod beslutningen om de tre timers åbningstid dagligt på kredskontoret, men i dag er jeg glad for det. Det har givet os bedre arbejdsforhold, og jeg oplever også, at vi bliver taget mere alvorligt nu med de decentrale forhandlinger. Det er os, de taler med i forvaltningen, og det har givet mere styrke'.

Kredsformanden i Vallensbæk mener, at hvis der skal tales om kredssammenlægninger i fremtiden, så skal det være til helt store kredse. For eksempel hele Københavns Amt som én kreds. Ellers er hans visioner for Lærerforeningens fremtid, at foreningen vil fremstå stærkere end i dag, at foreningen vil markere sig mere over for Kommunernes Landsforening, så det bliver en forening, medlemmerne ikke kritiserer så meget.

'Jeg vil håbe, udviklingsprojektet ender med, at vi bliver mere stolte af vores forening. Ellers er der ingen forening mere', mener Torben Staffe.

Han fortæller, at kredsen har søgt lærere til at deltage i udviklingsprojektets arbejde med 'det omvendte scenario'.

'Der var to garvede tjenestemænd fra én skole, der meldte sig. Det er svært at engagere folk i dét'.

Hela