Større individualisering i samfundet giver krise hos fagforeningerne, hvor man frygter, at det kan blive svært at fastholde medlemmerne og få de unge til at organisere sig. De vil ikke være aktive i en fagforening, de vil blot bruge den som en forsikring, lyder det. Og en ny undersøgelse viser, at færre unge melder sig ind i LO-organisationerne.

Men hvis man spørger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, der sammen med Jesper Due har beskæftiget sig meget med DLF igennem årene, lyder det, som om man ikke behøver hidse sig voldsomt op endnu.

'Danmark har stadig en høj organisationsprocent, selv om der nu er sket en lille bitte nedgang. Det går i bølgebevægelser, og lige nu er vi nok nede i en bølgedal. I 90'erne havde landet den højeste organisationsprocent. Dengang havde DLF organiseret omkring 95 procent af lærerne, så det ser ikke så dårligt ud', siger Jørgen Steen Madsen.

Selv i 1950'erne og 60'erne, hvor organisationsprocenten ellers var lav, lå DLF højt. Det skyldes, at DLF er en professionsorganisation, hvor alle har samme uddannelsesmæssige baggrund.

'Så længe man kan sikre monopolet for faguddannelsen, ser det godt ud. Men hvis der kommer lærermangel, kan man måske ikke fastholde monopolet, og så kan der komme problemer. Hvis der for eksempel opstår rekrutteringsproblemer til lærerseminarierne. Det er en risiko, men den har DLF kendt i mange år', siger Jørgen Steen Madsen.

Han mener, at der i dag måske nok er et mindre gruppepres på arbejdspladserne end tidligere, hvor man sørgede for at få organiseret sine kolleger.

Interessekonflikt skaber behov

'Moderne lønmodtagere ønsker muligheder for at udvikle sig, og de vil have indflydelse på deres arbejde. Derfor bliver samfundet også mere decentraliseret. Men netop disse områder har DLF beskæftiget sig med i flere år. Det skolepolitiske område er lærernes tilknytning til organisationen, og det har længe været noget, man har arbejdet med i foreningen', mener Jørgen Steen Madsen.

Så længe der er en interessekonflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, vil der være behov for fagforeninger, mener han.

De unge IT-folk, der ikke ser nogen grund til at organisere sig, opfatter han som et muligvis flygtigt fænomen.

'De tjener voldsomt meget, og det er måske nok kun for en tid. Selvfølgelig vil det knibe med grundlaget for fagforeningerne, hvis medarbejderne styrer sig selv fuldstændigt, men som regel opstår der interessekonflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere'.

'Man kan også tale om, at hvis for eksempel sammensmeltningen mellem skole og pasning fortsætter, som man ser det i dag, så kunne der blive en grund til at sammenlægge de to fagforeninger, der organiserer lærere og pædagoger. Men det kan også gå i en anden retning mod et stort underviserforbund. Det er de overvejelser, en fagforening altid må have, at man ser sig omkring, følger med og udvikler sig til de krav, der opstår. I det lange perspektiv kan hovedorganisationerne jo også slå sig sammen'.

Plads til nye

En løbende udvikling er nødvendig i en organisation, mener Jørgen Steen Madsen. Det betyder, at man skal sikre demokratiet og holde god kontakt til alle led i foreningen. Han nævner, at man skal huske, at den dårlige kontakt - rockwoollaget - ikke kun eksisterer mellem lærerne og den politisk top, men også lokalt mellem lærerne og kredsen.

'Folkeskolelærere er nogle af de mest aktive i deres fagforening, selv om de i dag nok er mindre aktive, end de var dengang under ungdomsoprøret. Mange af de aktive stammer derfra, og de taler indimellem om, at der ikke er nogen til at tage over. Til det må man sige, at det bedste, de kan gøre, hvis de frygter dette, er blot at forsvinde. For så viser det sig jo, at der opstår noget nyt', siger Jørgen Steen Madsen.

Han mener, at lærerne stadig i høj grad opfatter sig som statstjenestemænd og derfor er centralistiske i deres tankegang. Det giver nogle problemer i forhold til den decentralisering, der finder sted i samfundet. Ligeledes har man i DLF diskuteret, hvor meget der burde lægges ud til tillidsrepræsentanterne. Hvis der bliver lagt mere ud, kræver det, at man gearer organisationen anderledes, så den bliver mere klubbaseret.

hela