DLF's tabuer

Kredsstørrelser er tabu at diskutere, og politisk uenighed kan vi ikke lide, siger kredsformænd

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uha - der må jeg vist have hjælp. Kom der noget ud af det?

Fire kredsformænd har problemer med at svare på spørgsmålet, om de kan nævne noget konkret, der er kommet ud af tidligere udviklingsprojekter og strukturdiskussioner i DLF. Pauserne er lange og efterfulgt af smågrin eller latter. 'Men der har da været nogle projekter i min tid. Det husker jeg', indrømmer de.

To kredsformænd kan huske resultater. En professionalisering af foreningen og et konkret samarbejde mellem to kredse på tværs af Storebælt.

Ellers er det kendetegnende for de seks interview med kredsformænd, at de er glade for det, de har. Dét fungerer. Kredse med én kommune kan ikke forstå, at andre kan overskue at skulle samarbejde og forhandle med flere kommuner. Store kredse har svært ved at forstå de små, og de små vil gerne blive ved med at være små. Dog er der en smertegrænse med hensyn til kontingentstørrelsen.

Nogle af de seks mener, at alt kan diskuteres i DLF. Som én siger: 'Intet er for stort, og intet for småt til kongressen. Mange mener, det er tidsspilde, men jeg tror, det er godt for foreningen'.

Andre siger, at der er tabuer i DLF.

'Vi tør ikke tage de indædte og voldsomme diskussioner', siger Torben Møller Petersen, Sydfyns Lærerkreds.

'Det er tabu at tale om kredsstørrelser', mener Irma Trebbien, Østfyns Lærerkreds.

'Jeg tror, der er mange tabuer i DLF', siger Jette Jensen, Århus Lærerforening.

'Der er kredsstørrelser, krav og forventninger til hinanden, økonomien i kredsene, hvor meget man skal finansiere hinanden. Og så synes jeg, at det indimellem er tabu i det hele taget at diskutere politik i foreningen. Vi tager det vigtige som overfladediskussioner i stedet for at gå i dybden og finde ud af, om vi egentlig er så uenige. Vi er bange for politisk uenighed'.