»Vi kan sagtens forvente mere af tosprogede børn«

Folkeskolen mangler en central holdning til, hvordan integrationsopgaven pædagogisk bør føres ud i klasselokalet og i skolen, mener Nourreddine Bouguessas, der er én af Danmarks nye viceinspektører

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nourreddine Bouguessas er en af landets første viceinspektører med anden etnisk baggrund end dansk.

Han er ansat på Baunebjergskolen i Humlebæk og lægger vægt på sin evne til at omstille sig og forstå fremmede kulturer.

»Dannelse og kulturforståelse er forudsætningen for dialog. Det er også folkeskolens ansvar, at børn får den nødvendige dannelse. Jeg prøver at lære alle børn at være velargumenterede og tolerante, og for de tosprogedes vedkommende at den dér os-imod-det-danske-samfund-attitude ikke holder. Vi kan sagtens forvente mere af tosprogede børn det vil give dem selvtillid og tro på, at de kan komme frem i det danske samfund, og i den bestræbelse ligger selvfølgelig en stramning af indsatsen i forhold til de tosprogede børn, der har problemer med at læse og regne«, siger han.

Mens sidste Pisa-undersøgelse har fået politikere og regering på banen med krav om test og øget disciplin, opfordrer viceinspektøren til at bevare det professionelle fokus.

»Vi skal holde fast i, at færdigheder er andet end at kunne regne og skrive. Vi må klarlægge, hvad det er, børn skal lære skal de være selvstændige, engagerede, initiativrige og gode til at samarbejde og kunne begå sig godt socialt eller skal de frem for alt være dygtige? Flere prøver kan ikke gøre det alene vi må også sørge for, at den bagvedliggende pædagogik og forhold omkring undervisningen balancerer«.

I forhold til faget dansk som andet­sprog er en opstramning nødvendig, mener han. Faget kræver andre metoder og kompetencer end til danskfaget, fordi andre fag og dimensioner skal medtænkes.

»Nogle lærere tager måske børnene ud af klassen i et antal timer, men ofte uden nøje pædagogisk og faglig koordination. Andre har den holdning, at faget ikke er anderledes end danskfaget i almindelighed, og at man derfor ikke behøver kurser. Faget dansk som andetsprog bliver generelt ikke vikardækket, og der er for få timer til at koordinere indsatsen mellem dansklærer og lærer til dansk som andetsprog. Og hvad med klassens årsplan i fagene? Kunne man ikke udarbejde en parallel plan for faget dansk som andetsprog?« spørger han.

Brug for central holdning

Folkeskolen mangler bærende principper og en fælles forståelse på integrationsområdet, mener Nourreddine Bouguessas.

»Alle taler om integration, men vores handlinger viser, at vi har vidt forskellige holdninger til, hvordan den pædagogisk bør føres ud i klasselokalet og i skolen. Folkeskolen har brug for en central holdning til integration. Det vil stoppe de endeløse metodediskussioner og forpligte alle medarbejdere, så de føler ejerskab for undervisningen«, siger han.

Krav om færrest muligt tosprogede i hver klasse, skoler kun for tosprogede børn og nedprioritering af modersmålsundervisning er en uhensigtsmæssig form for integration, som skaber rodløshed og identitetsløshed eller modreaktioner, der for alvor hindrer integration, mener han

»For mig er integrationen ideel, når et barn overtager og accepterer dele af samfundets normer og holdninger og samtidig beholder dele af sin egen. Det forudsætter, at vi vægter modersmålsundervisning lige så højt som danskundervisning og respekterer kulturforskelle ved at give mulighed for at bade i enrum eller købe hallal-slagtet kød til hytteture. Undervisningsindhold, materiale og aktiviteter skal afspejle skolens og klassens kultursammensætning og forudsætninger, og lærerne skal arbejde mere bevidst på at få de tosprogede børn og deres forældre i spil i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet«, siger han.

»Integration er alles projekt og en integreret del af lærerarbejdet, men med ledelsen som indpisker. Integration bør ikke opfattes som en ekstra opgave«, siger han og opfordrer lærere til at fokusere på tosprogede børns resurser, møde dem som individer og se problemerne som læreprocesser.

folkeskolen@dlf.org

Blå bog

Nourreddine Bouguessas kom til Danmark i december 1991 som 24-årig flygtning og blev indkvarteret i Sandholmlejren. Med sig havde han sin fortid som studerende i jura og en taske med en ekstra skjorte, et par bukser og et sæt undertøj.

Han blev færdig som lærer i 1999 og har gået på mange efteruddannelseskurser, taget VUC-fag med blandt andet et 13-tal i dansk, Pædagogisk Diplomuddannelse i organisationsudvikling og projektledelse og en kandidatuddannelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet i faget generel pædagogik, som han begyndte på i sommer.

Ud over lærerarbejdet har han været centermedarbejder, SSP-konsulent (skole, socialforvaltning, politi), klubmedarbejder og pædagogisk konsulent. Og så taler den nu 37-årige algerier flydende dansk, fransk og arabisk, et rimeligt engelsk samt persisk og serbokroatisk »til husbehov«.

Baunebjergskolen er en af Humlebæks tre folkeskoler med 274 elever fra 0.-9. klasse. Cirka 20 procent af børnene er tosprogede.